Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TUYSSIl. HKHRKD.
439
og mange steder gran og furu om hinanden, allesteds mer eller
mindre blandet med løvtræer, især birk.
Nogle steder er birken overveiende, indblandet med gran
og furu.
Endel skoge i Tryssil er tildels stærkt hugne; den peneste
skog er præstegaardens, der er offentlig skog og ikke saa stærkt
huggen. Et svensk aktieselskab eier meget skog i Tryssil, og
dernæst har kommunen kjøbt meget.
Tryssil har dog endnu over store strækninger, maaske mest
i. den søndre del, sparet, vel behandlet skog. Herredet har en
masse daarlig gran paa furumark, og det er heldigt, at
bygden kan blive af med saadant virke i smaa dimensioner som
kub — til svenske træsliberier. Pladsen kan atter gjenoptages
mere og mere af furu, for hvilket træ jordbunden mest egner
sig. I Tryssil tager forsumpningen af skogsmarken overhaand.
Tørlægning af forsumpet skogsmark har vist heldige
resultater.
De bedste skoggaarde i herredet er: Prcestegaarden, Fiathagen,
Yestsjøberget og flere.
Skogen er gaaet mærkbart tilbage i senere tid.
Herredets skoge leverer meget sagtommer og anden rundlast
og props og sliberilast i betydeligt omfang.
Herredet behøver ikke at kjøbe bygningstømmer.
Salg af brændeved er ikke af betydning.
Herredet behøver ikke at kjøbe bræudeved.
Middelprisen i 1900 pr. tylvt bygningstømmer var kr. 16.00,
og den almindelige dimension var 10 alen 7 toms.
Endel af herredets skog tilhorer udenbygdsboeiide og
udlændinge, antagelig mindst Vä.
Alt tømmer, som skal til Glommen, maa bringes over i Osen.
Det meste af Tryssils tømmer gaar til Sverige.
Om transport af tømmer igjennem den tilgrændsende del af
Sverige vedtoges en bestemmelse i fredstraktaten af 10de december
1809 § 7, hvilken dog ikke vides siden at være iværksat.
Allerede tidligere, under 15de december 1791, havde den svenske
regjering tilladt, at tommer fra Klara maatte gaa over grænd
sen ned ad Dalbyelven eller Klara til eu ved Høljeos i Dalby
sogn anlagt lændse imod en rekognition af hver tylvt saaledes
flødet tømmer, hvilket derpaa fra lændsen kjørtes henimod 1
mil indtil Halsjøen i Solør, hvorfra det siden flødedes igjennem
Flisa til Glommen og Bingens lændse
I Tryssil herred er mange store myrer; flere er gode
havne-gange. Endel vilde være lette at udtappe.
Myrer, som lier sædvanlig kaldes kjoler, er:
Rødalkjølen, Lyngaaskjølen, myrstrækningen omkring Røa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
