Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
440
HKDKMAKKKXS AMT.
SUetflokjølen, Stor kjolen ved Ljora, myrstrækningen ved Varaa,
Svartøna. Tørbjergsjø til Flekken, myren ved Bysjø o. fl.
Mange af disse myrer er bløde og vanskelig farbare.
Der er i herredet baade muldmyrer og mosemyrer, antagelig
mest mosemyrer.
Af muldmyrerne er vistnok en stor del skikkede for dyrkning.
Torvmyrerne er af forskjellig beskaffenhed, tildels gode, men
de udnyttes ikke.
Ved Grønoset, hvor Grøna falder i hovedelven, undersøgte
bergmester H. C. Strøm en forekomst af kobberkis i en kvartsagtig
gangart. Leiestedet har en høist uheldig beliggenhed lavt nede
ved elven.
Ertsen forekommer i stribevis og i nyrer. Der blev drevet
paa den i 1884.
A. C. Smith beretter: I Munksjoberget ved Oos-Søen findes
iblandt andre løse Stene den saa kaldede Blodgrøt eller
Kleber-steen; den Andes kun i smaa Stykker hist og her, de største
neppe 1 Alen i Gjennemsnit.
Kalk-Berg findes i Eltoos-Aasen, hvoraf brændes ligesaa god
Kalk, som den der faaes fra andre Steder. Disse Kalk-Stene
ligge og særskilte; men mange af dem ere overmaade store.
Op i Bjergene, saa og længere ned i Dalen ved
Lørdals-Elven, findes en rødagtig Sandsteen, beqvem til at kløves i tynde
Plader af 3 til 1 Tommes Tykkelse. Beboerne i Lordalen
tilhugge den til Slibestene; men gjerne ere de for haarde. Til
Bord-Plader, Gulv-Fliser o. a. m. kunde den Steen-Art være
beqvem; men hvilken uhyre Bekostning at faae den frembragt fra
disse langt bortliggende øde fjelde!-’
En los, finkornet sandsten anvendtes for til bryner, hvoraf en
anselig mængde udførtes især til det nordenfjeldske. Man tog
den kun i urene, hvor stykkerne tildels allerede havde noget af
brynestensformen, saa at de var desto lettere at tildanne.
I Tryssil var der i 1900 9 industrielle anlæg med 38
arbeidere, 1 1 motorer med H5 hestekræfter. Det er sagbrug, dels
med møllebrug og et med høvleri.
Ved udgangen af 1900 var der 34 personer, som drev
landhandel. De vigtigste handelssteder var Indbygden, Nybergsund
og Østby.
Østby handelsforening med udsalgsted paa Østby
begyndte sin virksomhed i 1873, havde ved udgangen af 1900 52
medlemmer og omsætningen i 1900 var 73 000 kr.
Ret til udskjænkning af o 1 har ingen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
