Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THYSSII. HEKKE».
447
o i a f u n d.
Stenalder..........8
Broncealder.........1
Ældre jernalder........1
Yngre — ........4
Sum 14
Paa pladsen Vola under Gamle Ljørdalen er fundet en
trekantet, flad pilespids af kvarts og i Laagfjeldet nordenfor
Bliku-fjeldet en flekke af bergkrystal. Saadanne forsøg paa at benytte
andre stensorter istedetfor flint, som er det almindelige, kjendes
ogsaa fra andre steder, f. eks. Jæderen og Lister, men deslige
oldsager er sjeldne. Paa Sætersmoen i Ljørdalen er fundet en
flintflekke, som har været benyttet som kniv, og endestykket af
et flintbor. Fra herredet kjendes en* flintkniv. Paa Sætre er
fundet 3 pilespidser, som tilhorer den arktiske stenalder.
Paa-Bækvang i Ljørdalen er i 1897 fundet en broncecelt fra yngre
broncealder. Fra ældre jernalder har man en vævskyttelforinet
sten fra Sætre. De fire fund fra yngre jernalder er ubetydelige.
Man har fundet en pilespids paa toppen af Elg.shaugen og en
lignende paa gaarden Langsjøaasen; paa Hol i Ljørdalen fandt man
et kvartsbryne og paa Nordgaarden en rund broncespænde.
Tryssil hovedkirke, 367 m. o. h., er en langkirke af
tømmer, opført 1857—61, med 700 siddepladse.
Tryssil sogn var indtil 1 780 et anneks under Elverum.
Sognepræsten til Elverum holdt fire gange om aaret gudstjeneste, i
januar, marts, juni og september. Hver gang opholdt han sig
nogle dage i Tryssil og prækede tre gange i kirken, der ligger
7—8 mile fra Elverum kirke. Fra 1780 har sognet været eget
præstegjeld, hvortil siden ifølge reskript af 21de september 1781
kom Osen anneks, som afgik fra Aamot.
Tryssil hovedkirkes ældre navneform er usikker; den har
vistnok eksisteret (som annekskirke til Elverum) allerede i den
katholske tid, men kan forst paavises i stiftsbogen og i Jens
Nilssons visitatsbog. At sognet har bestaaet i den katholske tid,
bestyrkes, som før berørt, derved, at den nuværende præstegaard
allerede før har hedt præstegaarden, saa her har altsaa i den
katholske tid været egen præst. Den blev efter stiftsbogen
plyndret af svenskerne i Sj-vaarskrigen.
Ljørdalen kapel, 455 m. o. h., opført efter resolution
af 26de juni 1869, er en langkirke af tømmer, bygget i 1870—72,
med 200 siddepladse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
