Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
564
HEDEMARKENS AMT.
Omkring 1747 fandt en bonde, Ole Husum, en kisanvisning
i Foldalen, og borgermester Hagerup, som havde indstillet driften
ved Faadal, lod arbeide nær Ole Husums fund.
Denne tilbod sit fund til interessenterne i Frederiksgaves
kobberværk i Sel anneks i Gudbrandsdalen, hvilket da nylig
igjen var optaget og i nogle aar blev drevet. Paa samme gang
arbeidede de 20 lagter til nordvest fra Hagerups Skjærp, som han
havde kaldt Gliick auf og havde muthet ved det nordenfjeldske
bergamt. Interessentskabets skjærp blev kaldt Elisabeth Magdalena,
muthet ved det søndenfjeldske bergamt, og blev den bedste
grube i Foldalen; der opstod da trætte mellem interessentskabet
og Hagerup; den sidste laa ogsaa i strid med Røros værk om
skogbruget.
Frederiksgaves værk afkjøbte da Hagerup Strømmen hytte,
og striden endte.
Allerede vinteren 1747 til 1748 blev der til Strømmen
hytte fremkjørt 3 000 tønder foldalsmalm og 3 000 læster kul.
I 1748 byggede værket en hytte, Lovise hytte, ved Sølna
paa gaarden» Pladsens grund.
Værket Frederiksgaves værk blev benævnt saaledes, fordi det
af kong Frederik III var skjænket til hans søn statholder N. F.
Gyldenløve og medinteressenter. Dette værk i Sel blev igjen
nedlagt, men dets navn overført til det nye, der kom istand ved
hin forening.
Ved kongeligt privilegium af 15de juli 1748 flk
Frederiksgave værk, foruden 10 aars tiendefrihed og sine gamle
eircum-ferencerettigheder, tillige bevilget en ny circumference paa 3 mil
regnet fra den nye Lovise hytte.
Røros værk saa med jalousi paa Foldals værk, fordi det
trængte til skog ogsaa i disse egne. Røros værks behov for
skog-virke var ogsaa ganske betydeligt.
I 174fi behøvede man henved 32 000 læster kul, 1 300 favne
røstved til de fire smeltehytter, 3 500 favne bergved til gruberne
og 500 læster smedekul foruden en god del bygnings- og
sag-tommer. Foldal værk brugte alene i aarene 1748 og 1749
henved 8 000 læster kul, som Røros værk gjerne vilde have.
Foldals værk blev sat i god stand ved Hagerups søn, Joachim
Hagerup, der døde 1775 som berghauptmand nordenfjelds. Værket
havde to smeltehytter, den ene i Øvre Foldalen, anlagt 1774,
hvilken dog kun sjelden brugtes, og den anden, Lovise hytte,
bygget, som nævnt, 1748, tre mil fra Foldalsgruben ved Sølna,
hvor hovedsmeltningen foregik, og hvor værkets fleste betjente
havde sine bopæle.
En hyttemester ved værket blev i 1782 opmærksom paa
den saakaldte kjærnedannelse ved røstningen eller brændingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
