- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Anden del (1902) /
565

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I.ILI.E-ELVEDALEN HERRED. 565

af malmen, nemlig at de røstede stykker efter røstningen viste
en kobberrigere kjærne, hvilken da blev fraskilt, medens det
unyttige eller skrovet blev oplagt i store hobe.

Fattige malme og andre vanskeligheder gjorde, at dette
værk kun sjelden gav noget betydeligt udbytte, men ofte medførte
tab og sædvanlig neppe dækkede udgifterne. Den høieste
produktion var i aaret 1760, nemlig 104.it tons (657 skpd. 15 lpd.)
garkobber. Fra 1770 til 1773, da Kødals grube var nedlagt,
medførte værkets drift et tab af over 20 000 rdlr. Fra 1773 til
1777 var tabet omtrent 13000 rdlr. Siden var driften uoget
mere lønnende. 1781 var det tilvirkede kobber 46 tons (288 skpd.
Il1/* lpd.), i aaret 1791 55.8 tons (350 skpd. 5 lpd.). Fra 1803
til 1807 produceredes i gjennemsnit 36.2 tons (227 skpd. 151/» lpd.)
aarlig med en bekostning af 24 935 rdl. I krigens aar standsede
driften næsten aldeles og var siden svag. 1 1815 var produktet
kun 4.9 tons (31 skpd.), i 1816 «.6 tons (53 skpd. 11 lpd.), i 1817
ligesom i 1811, 1812 og 1814 ingen produktion og i 1818 kun
henved 4.5 tous (28 skpd. 3 lpd.).

Værkets udbringende har fra den förste smeltning 1748 til
og med 1807 i gjennemsnit været 54.3 tons (341 skpd. 3 lpd.
3 pd.) aarlig, og den hele produktion til udgangen af aaret
1818 3 361.6 tons (21090 skpd. 5 lpd.) garkobber.

Værkets arbeidere var i 1817 ved hytten 37 og ved gruberne
31, i det hele, Foldals grube iberegnet, 98 faste arbeidere.

1 1826 kjøbte Køros værk hele Foldals værk med hytter og
gruber for en spotpris, 1 250 kr. Koros værk begyndte saa en del
arbeider her.

Der* blev drevet en stol til Godthaab grube i 1829.

Gamle Foldal grube blev lændset i 1836.

Ved Lovise hytte forsmeltede man i 1842 foruden egne
malme ogsaa malme for Tronfjeld interessentskab fra Tronfjeld
grube, da man paa denne maade tænkte at hindre anlægget af
den hytte, som interessentskabet søgte om at faa bygge i
Rendalens ålmenning.

Grev Moltke grube var indstillet allerede i 1844, Godthaab
blev indstillet i 1845, og Foldals grube indstilledes i 1848.

Nær Foldals grube blev Foldals hytte bygget; den kom i
drift i 1844, og den gik nogle aar, efterat gruberne var nedlagte.

Hovedhytten, Lovise hytte, blev ikke indstillet samtidig med
Foldals værks gruber, men man forsmeltede ved denne hytte
malme, som man kjørte helt fra Roros. Fornden disse malme,
smeltede man ogsaa en række af aar ved Lovise hytte for Foldals
interessentskab.

Paa grund af den lange kjorsel af malmen var driften ved
Lovise hytte forbundet med mange vanskeligheder ; der var derfor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:36:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-2/0581.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free