- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Anden del (1902) /
566

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

566

HEDEMARKENS AMT.

af denne grund oftere tale om at indstille den, særlig efterat
hyttetaget og en del af maskineriet var ødelagt ved en mindre
brand i 1870. Da hytten brændte ned i juli 1879, blev Lovise
hytte nedlagt.

Da Foldals gruber var indstillede af Røros værk i 1848,
blev arbeidet optaget af et nyt selskab, Foldals interessentskab,
der benyttede en af bergmester Sinding opfundet methode.

Den mængde svovlkis, med tildels rigt indhold af svovl, som
man brød ved Fold als gruber, havde hos bergmester Sinding vakt
tanken om at udvinde svovl af disse masser svovlkis, som henlaa
aldeles værdiløse, idet han vilde anvende «svovidrivning i fri
luft» eller, som det ogsaa kaldtes, ved fri flamme.

Under en befaring af Foldal i august 1848 efter stærkt regn
fandt Sinding, at der fra de gamle kishobe flod en liden bæk af
en stærk vitriol- og kobberholdig lud.

Det vitriolholdige vands indhold paa kobber anslog han til
16 skpd. kobber, som hvert døgn flød bort i bækken.

Tanken vaktes derfor om at tilgodegjøre disse mængder ved
at udfælde l^obberindholdet med svovl vandstof, som han vandt i
mængder som biprodukt under sin svovldrivning.

Der var tidligere anvendt saakaldt kjærnerøstning, og det
var skallene (skrovet) fra de kjærnerøstede kisstykker, som først
benyttedes, idet der lededes vand paa dyngerne. Senere blev ogsaa
brudt kis tilhjælp, da affaldsdyngerne blev mere og mere udludede.

Dette kobbersulfatholdige vand samledes og lededes nedover
til et lidet hus, fra hvis flade tag det som en fin regn faldt ned
og mødtes af den opstigende strom af svovlvandstofgas, der blev
udviklet ved at lede kulvandstofboldig generatorgas af træ og torv
over glødende svovlkis. I begyndelsen brugtes blot ved; men
senere fandt man et lag af ret god torv nede paa fladen mod
Folla; det var dækket af sand, men i elvebredden kom torven
tilsyne. Den blev billigere end ved, som det var ondt for
deroppe ; men noget ved maatte bruges ved siden af den
lufttørrede torv.

Det udfældte svovlkobber gik saa med vandet ned paa store
sile, låve, firkantede kasser af sprinkelværk, overtrukne med
vadmel eller lignende stof; det var flere, som brugtes skiftevis, og
imedens dryppede vandet gjennem, og svovlkobbergrøden blev
saa nogenlunde haandterlig. Den blev kjort ned til Lille-Elvedalen,
hvor den smeltedes i flamme- eller skaktovn, tæt ved den rorosiske
Lovise hytte, hvor der var meget lettere at faa brændsel end oppe
i Fold alen.

Paa grund af klimatet kunde fældingen af svovlkobber kun
foregaa i sommermaanederne, fra midten af mai eller lidt senere
efter omstændighederne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:36:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-2/0582.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free