- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Anden del (1902) /
614

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ti 614

HEDEMARKENS AMT.

lige udførsel af smør ca. 19 000 kg., af ost ca. 15000 kg., af
talg ca. 2 700 kg., af storfæ 60 ä 70 stykker og af smaafæ ca.
200 stk. I slutningen af 1860-aarene udførtes mindst 42 000 kg.
smor foruden endel ost, og i treaaret 1ste juli 1896—30te juni

1899 afsendtes fra Tolgen og Os stationer aarlig 129 000 kg.
smør og ost.

Melkeudbyttet om aaret pr. ko angives i 1896—1900 for de
mere fremskredne gaardbrugere til 1900 liter og overhovedet i
herredet til 1600 liter.

Kraft omtaler i 1820, at de fleste bonder i Tolgen og luset
sogn havde kjøreokser; i Kvikne hovedsogn var der kun enkelte,
som holdt saadanne; i Rendalen brugtes kjøreokser «paa nogle
steder, man finder dem fortræffelige, men de maa, naar de bruges
til stærk kjørsel, behandles forsigtig og nyde samme røgt og pleie
som hesten .

I 1840 meddeler Kraft, at man i Østerdalen holder mange
kjøreokser, <mest i Tolgen præstegjeld og Inset sogn, dog ogsaa
i Tønset, Rendalen og Tryssil præstegjelde».

Endnu ved midten af aarhundredet brugtes ikke saa faa
kjøreokser — især til vinterkjøring, sjelden til jorddyrkning
om end færre end tidligere. Nu er dette gaaet af brug, om man
end kjører med okser for at tæmme dem.

I 1885 var et meieri i Dalsbygden (oprettet 1882).

I 1890 var næsten al meieridrift ophørt.

Tolgensgaard meieri begyndte sin virksomhed i 1893. I
aaret 1900 er ialt indveiet 322 687 kg. melk. Det drives med
haandkraft.

Vingelen meieri begyndte sin virksomhed i 1896. 1 aaret

1900 er ialt indveiet 229 219 kg. melk. Det drives med haandkraft.

Osgaarden meieri begyndte sin virksomhed i 1897. I

aaret 1900 er ialt indveiet 72 650 kg. melk. Det drives med
haandkraft.

Skog. Furu og birk er de sædvanlige skogdannende træer,
og er omtrent lige meget udbredt. Furuen vokser helt tæt ind
til bygden i Tolgen, Vingelen og Os sogn. I Hodalen er der
mest birkeskog. Birken synes at fortrænge furuen, og i lier, hvor
der før var furu, er der nu birkeskog. Gran vokser kun i enkelte
strøg, men bliver ikke pen. Paa stammen er der kvister lige ned
til roden, eller den bliver lav og forkroblet.

Bygden i Tolgen sogn omkranses af ualmindelig pen
vækster-lig skog. Den eiedes af Røros værk indtil 1896, da bygden
kjøbte den for kr. 125 000.OU. For at dække kjøbesummen
blev der de følgende aar hugget over hele skogen, men endnu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:36:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-2/0630.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free