- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Anden del (1902) /
615

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TOLGEN HERKE». (>15

s

er der megen stor skog. Der paagaar nu udskiftning af teiger
til samtlige bygdens gaardbrugere. I hele denne skog er det
mest furu, paa et enkelt lidet stykke er der gran.
Væksterlig-heden er lioist forskjellig, men skogen er i det hele væksterlig.
Op ifra dalen begynder birken, og der er megen birkeskog. Ved
Dalsbygden og omkring Hodalen og udover er birkeskog
forherskende. Hist og her er der enkelte træer af rogn, heg
og asp.

Skogen er gaaet mærkbart tilbage i senere tid i tæthed,
ligesaa i dimensioner.

Herredets skoge leverer lidt sagtømmer og anden rundlast.

Herredet behøver ikke at kjøbe bygningstømmer.

Salg af brændeved er af nogen betydning for herredet.

Herredet behover ikke at kjøbe brændeved.

Middelprisen i 1900 pr. mefcerfavn brændeved var: birk kr.
11.00, furu kr. 8.00.

Middelprisen i 1900 pr. tylvt bygningstømmer var kr. 15.00,
og den almindelige dimension var 8 ä 10 alen (i toms.

Af herredets skog tilhører omtrent alt bygdens folk.

De bedste skoggaarde i herredet er i Tolgen sogn Erligaardene
og Lillebækken. Den sidste har været en udmærket god
skog-gaard, men nu er den adskillig udhugget.

I Vingelen sogn er Nygaard, Trøen, Jordet Osteraasgaardene,
Aasen og Stortrøen skoggaarde; alle disse gaarde har stor skog,
enkelte har kanske sparet den vel meget for hugst, da de svære
furutræer undertiden er gamle og hule indvendig.

I Os sogn er Holm en god, gammel skoggaard, og derhos har
Moseng og Aas skog.

Tolgen herred havde før større skoge, men den er nu forhugget
ved kuldriften til Røros værk.

De staten tilhørende skoge, i hvilke Røros værk før havde
brugsret, er før omtalt (bind I, pag. 459—60).

De til Tufsingdalen stødende strækninger, der henregnes til
gaardene Holden og Kvilvangen med Movoldene, har
hovedsagelig kun birk.

Statens skog ligger i Tufsingdalen, videre langs vestre side
af Fæmunden fra Kornesodden i syd til stiftsgrændsen i nord;
der er ungskog; videre paa østre side af Fæmunden fra Elgaa
til stiftsgrændsen (Røa) og i øst begrænset af Sverige, dels i
den sydlige del i strøget fra rigsgrændsen langs nordre side
af Fjeldgutusjø, Djupsjø, Elgsjø og Elgaa til Fæmunden, dels
langs Fæmundens østre bred og Roa.

Disse skogstrøg tilhører den Tolgenske statsalmenning, hvor
tidligere udøvedes brug af Roros værk, men som nu helt
tilhører staten.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:36:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-2/0631.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free