- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Anden del (1902) /
618

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HEDEMARKENS AMT.

Malmen kjørtes fra Storvartsgruben, 28 km., til Fæmundens
nordre ende, der oplagdes den og bragtes paa prammer 14 km.
til malmbryggen nær hytten, hvorfra den atter kjørtes til hytten.
Kullene toges mest fra skogen ved Fæmundens søndre ende,
hvor de laa paa marken, indtil de om sommeren paa store pramme
fortes 4 mil over sjøen til en landingsplads nær hytten.

Fæmund hytte havde i 1820 2 smelteovne; den laa paa
vestsiden af Fæmunden ca. 44 km. fra Røros bjergstad.

Hytten producerte i de femten aar fra 1792 til 1806 i
gjen-nemsnit 40 tons (250 skpd. 122/» lpd.) sortkobber aarlig, hvortil
forsmeltedes 1 183 tønder malm med et forbrug af 1 9561/ä
tønde kul.

Fra aar 1814 til 1818 forsmeltedes i gjennemsnit kun
405 tønder malm, hvoraf udvandtes 15 tons (93 skpd. 14 lpd.)
sortkobber aarlig.

Ved Drevsjø begyndte man i 1819 for alvor paa bygningen
af Drevsjø hytte, og driften begyndte i 1820.

Malmtransporten var imidlertid lang og kostbar, og skogene
viste sig snart utilstrækkelige, saa man allerede i 1825 begyndte
at tage kul fra svenske skoge. Hyttedriften havde vanskeligt for
at bære sig ved Drevsjø hytte, og i december 1834 smeltede
man for sidste gang ved denne hytte.

Flere gruber har været drevet paa kobber i Tolgen herred

Vingelen grube ligger ca 3 km. nord for Vingelen kirke, i
betydelig hoide over havet, 1 116 m. o. li. Leiestedet fører
svovlkis i rene masser med en liden gehalt af kobberkis fordelt i
svovlkisen. Kisen har været 3 meter mægtig og derover med en
udstrækning i felt af 2 til 300 m.

Der syntes i dagen at skulde være et andet ertsleie ved
siden af gruben.

I 1804 blev Vingelen skjærp, som tidligere var blevet drevet
for Røros værks regning, belagt af Hauges tilhængere; derpaa blev
det en tid drevet af Foldals værk, og efterat dette værk blev
indlemmet i Røros værk, blev gruben drevet af dette.

I 1823 optog Røros en mindre drift paa et nærliggende
skjærp, Vingelsvola.

Kobbermalmen var fattig, men da transporten ned til Tolgen
smeltehytte var billig, saa kunde den en tid drives, men
overskuddet blev ikke stort. Gruben var i 1827 30 lagter dyb.

Vingelen gav i de første aar af sin drift ganske godt udbytte.

Malmene fra Vingelen, der, som nævnt, blev forsmeltet ved
Tolgen hytte, gav i de første aar op til 9 skpd. sortkobber af
100 tdr. malm, men senere tabte malmgehalten sig. Efterat
man en kort tid havde forsøgt at røste malmene ved gruben og
forsmelte dem ved Lovise hytte, blev Vingelen indstillet i 1835.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:36:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-2/0634.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free