- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Anden del (1902) /
619

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TOLGEN HERRED.

>

Fredericus Qvartus eller Vangrøften grube ligger paa Grubeaasen
lige i sydvest for Vangrøften gaard i Dalsbygden.

Det hele ertsfelts udstrækning er ikke mange hundrede skridt.

Der optræder lag af skifer fulde af kvartsnyrer, hvilke
ledsages af kobberkis samt magnetkis og svovlkis.

Denne anvisning blev opdaget i 1707 «ved roden af et
træ-i «Graftaas Berg» i Dalsbygden, nær Vangrøfta. Anvisningen
forte en særdeles ædel malm, rigtignok indsprængt med graaberg,
men naar der tilsattes andre malme, gav den et godt
smelte-udbytte. Driften var derfor lønnende, og skjærpet udviklede sig
til Vangrøften grube, eller som den senere blev kaldt, Fredericus
Qvartus.

Vangrøften eller Graftaas skjærp dreves først for
bergskriver Hiorts regning, senere af Røros værk.

Ikke langt fra Djupsjø sæte‡ ligger en liden grube, der
benævnes Vangrøften skjærp, og som er drevet paa kobberkis ledsaget
af magnetkis og kvarts i milde skifere omtrent 2 m. mægtig.

Gruben Fredericus <J rartus og en grube Oscar grube, 8 km.
fra Os jernbanestation, har. været drevet i aarene 1889—1891 af
et svensk selskab, Os–Hommelvik kobberværk.

Fosgruben kaldes en gammel kisgrube i nordvest for
Dalsbygden, ikke langt fra Mosengsætrene paa søndre side af
Vangrøfta. Her er et 2 m. mægtigt leie af krystallisk, gul
svovlkis, sandsynligvis med en ringe kobbergehalt.

Det heder om gruben i Dalsbygden, at den blev drevet et
snes aar og opslugte i denne tid hele sognets skoge.

I Tufsingdalen har Røros værk drevet Tufsingdal skjærp, som
opdagedes i 1 71"2. Dette skjærp førte fattig sølvholdig blyglans.

A asen g skjærp heder en anvisning ved Telnes.

Os skiferbrud ligger omtrent 5 km. norduordøst fra Os
jernbanestation, 100 m. fra Kongeveien, 762 m. o. h., 160 m.
over Os jernbanestation. Her er der paa en strækning af 400
m. en skifer op til 2 m.s mægtighed med sten, brugbar til
tagskifer og heller.

Brugbare og ubrugbare partier veksler. Tilvirkuingen er
forskjellig; 80 sten pr. mand pr. dag, 100 sten pr. dag er heldigt.

Skiferstensbruddet, som kaldes Gammelvoldlien, har i 1900 med
en arbeidsstyrke af 6 mand i 25 arbeidsuger brudt 18 000
skifersten til en værdi af 1 800 kr.

Den sydlige del af bruddene ligger under gaarden Langøien,
den nordlige under Galaaen.

Her brydes ogsaa heller af store dimensioner, 1.5 m. lang
og 1 m. bred, der betales med 50 øre pr. kvadratalen.

I Korsjøfjeld paa grændsen mellem Tolgen og Røros herreder
er der fundet glimmerskifer, tjenlig til tagtækning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:36:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-2/0635.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free