Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
» KVIKNE HERRED.
1)45
Kornudsæden i Kvikne var større omkring 1 liH5 end i
1830-aarene. I det 19de aarhundrede har korndyrkningen i Kvikne
hovedsagelig været indskrænket til Inset annekssogn, som endnu
har noget skog, og hvor korn kan modnes, men ogsaa her har
kornavlingen i den senere tid været i tilbagegang til fordel for
avling af hø og grønfoder.
Nu drives ikke nævneværdig avl af korn i herredet.
Herredsstyrelsen har anslaaet v ærd i e n a f 1 maal jord
til 6 0—80 kr. og omkostningerne ved rydningen
a f 1 maal til 2 0—5 0 kr.
Nyland er ikke opryddet i senere tid.
Brugen af forbedrede maskiner og redskaber er bleven
almindeligere.
I herredet var der i december ^900 ingen damptærskemaskiner.
Der er storre udyrkede strækninger egnede til dyrkning,
saaledes i Ydalen (Yengene) og Grytdalen og flere steder i Kvikne,
i Inset Insetlien og Hammer paa østsiden af Orkla og
Gar-lien paa vestsiden (tvers over for Naaverdalen). I Ydalen er der
plads til flere gaarde, og der er jordsmonnet af det bedste i Kvikne.
I Kvikne er der paa Kvikneskogen god og tilstrækkelig
hjem m e h a v n, hvorfor sæterbrug der ikke drives. Ellers er
hjemmehavnen paa faa undtagelser nær utilstrækkelig, hvorimod
der er store og tildels udmærkede fjeldbeiter. Særlig maa nævnes
Grontjernan og Falningsjolien i ost og Innerdalen og Leiran med
Døl vadet i vest, de to sidste nær Høggien. Mod øst er store
strækninger ubenyttede, fordi der mangler brænde, f. eks.
Russu-botn, Hiaasjøstroget samt indover mod Ytjernene, medens andre
har for stort belæg, f. eks. Falningdalen. Egentlige fjeldslaatter
(uindhegnede) er der i Svartsjølien, Ørkelbogen samt en del af
Tundalen (ved Tonnas kilder). I Inset er hjemmehavnen ikke
synderlig god, men der er gode fjeldbeiter i Innerdalen, paa Holtet
mellem Naaverdalen • og Rennebuskogen) og inde ved Navaaen,
hvor der ogsaa er fjeldslaatter. Saadanne er der ogsaa i Garlien
og Innerdalen.
Sæterbrug drives af en storre del af herredets gaardbrngere
paa almindelig maade, hvorimod andre ingen sætre har. For
længere tid tilbage er en del af de bedste sætre frasolgt gaardene
til folk i det trondhjemske, ligesom der modtages fremmede
kreaturer til havning om sommeren. I de sidste aar har
derimod flere gaardbrugere kjøbt sætrene tilbage.
Husdyrhold samt fjærkræ i Kvikne herred:
1891. 1900.
Heste....... 158 190
Storfæ....... 1 758 1 588
41 — Hedemarkens amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
