Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti 42
HEDEMARKENS AMT.
1891. 1900.
Faar....... 1377 924
Gjeter....... 95 60
Svin....... 55 50
Rensdyr......1 960
Høns ’....... 183 264
Kvæget er osterdalskvæg, lidt telemarksblandet. Nu lægges
der kraftig an paa at fremavle ensartet osterdalskvæg, særlig i
Kvikne, hvor 3 okseholdsforeninger har været i virksomhed i flere
aar. Der vil dog gaa en tid; thi den gamle bestand var udtyndet.
I 1875 berettes der om nogen blanding af ayrshire i Kvikne,
men hovedvægten synes da, ligesom ogsaa senere, at være lagt
paa det stedegne kvæg.
Salg af storfæ er af nogen betydning for herredet.
Heste opdrættes til eget behov.
Salg af kjød eller flesk er ikke af betydning for herredet.
Melkeproduktionen er tiltaget noget.
Salg af melk er ikke af betydning for herredet.
Salg af smør er af megen betydning for herredet.
Salg af uld er ikke af betydning.
Melkeudbytte om aaret pr. ko angives i 1896—1900 for de
mere fremskredne gaardbrugere til 1800 liter og overhovedet i
herredet til 1 400 liter.
I 1885 var der i Kvikne 3 smørforeninger, som tilsammen
afsatte 15 690 kg. smør, i 1890 benyttedes smørforeningerne af de
allerfleste gaardbrugere, undtagen delvis i sætertiden, og de
afsatte da henved 30 000 kg. smor.
Gjennem smørforeningerne blev i 1895 solgt ca. 35 000 kg
smør fra Kvikne.
Siden 1867 er drevet meieridrift paa Vollan i Kvikne, hvor
der i 1880 af 90 000 liter melk tilvirkedes ca, 3 000 kg. smør,
3 900 kg. magerost og 4 680 kg. mysost.
Først i 1880-aarene blev der gjort nye forsøg med meieridrift.
Der er nu et smørmeieri ved Yset.
Paa Kviknesætrene tilvirkes mest gammelost.
Skog. 1 luset er der furu og noget gran, mangesteds
sterkt blandet med birk. I Kvikne er meget lidet naaleskog af
furu og kun paa enkelte steder. Kun 2- 3 gaarde har skog til eget
behov, de fleste har kun birk, og selv den er for det meste
tynd og forkrøblet. De bedste skoge i Inset er paa
udenbygds-boendes hænder.
Indimellem findes or, vidje og rogn samt lidt heg.
Kvikne herreds skoge var før i tiden frodige, men er i
hovedsognet ødelagt ved kobberværkets drift.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
