Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti 644
HEDEMARKENS AMT.
Af Kvikne værks gruber var Gabe Gottes den ældste; den
styrtede sammen 1677, hvorefter optoges Segen Gottes grube,
som senere var værkets hovedgrube.
Den förste anvisning under dette værk skal være funden
1631 eller endog for af nogle gjætere; det angives, at anvisningen
forst blev drevet af sognepræsten Hans Larssen i Tønset
Kvikne hørte dengang til Tønset — i forening med Lorentz
Lossius, der havde været ved Eker værk.
Sagnet i Kvikne fortæller om, at da bønderne hørte om
fundet, flygtede de for, at et kobberværk vilde ødelægge deres
gaarde, og at hele bygden vilde blive belagt med hoveriarbeide
til værket, og præsten, gamle hr. Hans , skal have sagt, da
han saa stenene: Disse stene vil bringe vore børn og børne
børn til at græde. Imidlertid blev fundet meldt til Kristian IV,
og til belønning flk præsten vælge en gaard, hvor han vilde i
Trondhjems stift, «fri og frelst». Han valgte Tisløv i Melhus.
Det angives, at hr. Hans i forening med Lorentz Lossius
straks begyndte at drive nogle gruber nær Ya, og disse viste sig
saa lønnende, at man antog, at de vilde blive en sand rigdoms
kilde for landet; videre heder det, at de lod opføre en liden
hytte ved elven Ya, hvilken igjen blev flyttet derfra til elven
Sverja. Dette synes imidlertid at have maattet være senere, og
værket antages allerede i 1632 at være blevet drevet for kongelig
regning.
Under 10de juni 1633 blev landets statholder og biskoper
befalet at afholde en takkefest i alle kirker for det nye fund, og
kobberværket flk navnet Guds gave»; et reskript af 8de april 1633
befaler en smeltehyttes opbyggelse, og et andet reskript af 21de
oktober samme aar forordner, at i det nys fundne kobberbergværk
i Østerdalen, ved navn «Guds gave», en kobbergrube skal
bearbeides for kongelig regning. Værket flk store privilegier. Tobias
Kupfer, en mand bekjendt fra den tids bergværkshistorie, an
sattes til bestyrer, men blev afsat 1635 og tiltalt for uredelig
omgang.
Til hytten, der snart flyttedes til Sverja, hentedes smeltere
og kulbræudere fra Thttringen, og i 1635 aflagde kongen selv et
besøg i disse egne.
I Kvikne fortælles et sagn om Kristian IV, da han var paa
Skogstad 1635; han vilde have fuld greie paa al ting, og da lian
havde anvendt adskillige summer paa Kvikne kobberværk, vilde
han erfare frugterne. Om sommeren 1635 kom h; n did og tog
ind paa Skogstad.
Efterat smeltehytten var bleven flyttet til Sverja, blev der
bygget en dam ved elvens udløb af Store Sverjsjø, til hvilken
betydelige beløb var anvendt, og kongen vilde selv se damar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
