Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
» KVIKNE HERRED. 1)45
beiderne. Nu heder det, at det ikke var saa ganske rigtig fat
med det arbeide: dæmningsarbeidet var daarligt, og pengene
var nok forsvundne. Kongen kom og forlangte en veiviser; men
skjont det var sommer, vidste ingen veien. Endelig paatog Helge
Bratbost sig at folge kongen; han lagde veien efter de blødeste
myrer og lagede det slig, at det blev værre, jo længere de kom.
Tilslut kom de ud paa en myr, hvor hestene straks sank i.
Bliver det ikke snart bedre?» spurgte kongen. Værre og værre,
naadige herre, svarede Helge. Da fandt kongen det bedst at
vende om, og han fik ikke se dammen.
Denne myr, hvor kongen maatte vende, kaldes den dag idag
Kongsmyren . Den gaar ned til Sverja.
Fra Skogstad fortælles videre, at da kongen derfra blev var
noget hvidt i Storklevskaret og*tik hore, at det var sne, vilde
han ikke tro det. Paa hans befaling blev der hentet noget i et
spand, saa han flk udvidet sine kundskaber didhen, at der midt
i august maaued fandtes snefonner i hans riger.
Slagghauge findes endnu baade ved Ya og Sverja, størst
ved Sverja.
Gruben Gabe Gottes har i begyndelsen været rig paa erts.
Foruden en smeltehytte straks ovenfor Brevad, 9 km. nordvest for
Kvikne kirke, blev en ny hytte opfort ved Inset gaard, hvoraf
værket tillige fik navn af Inset værk, skjønt Brevads hytte
tillige brugtes og var istand til 1657.- da maatte den nedlægges,
fordi der manglede skog.
Efter dette har skogene her ikke taalt driften af hytten i
disse 20—30 aar.« Al malmen kjørtes senere til Inset hytte,
som var Ingget for kongelig regning.
Aar 1654 eller 1655 blev værket, som fra 1640 havde været
bortforpagtet mod en aarlig afgift til den kongelige kasse, solgt
til rentemester Henrich Miiller for 100 000 rdr., efterat der aar
1653 var udbragt 700 skpd. kobber. Omkostningerne samme
aar var 24 000 rdr.
Miiller drev siden værket. Det gik godt indtil 1677 den
15de mai, da hovedgruben Gabe Gottes paa grund af angreb paa
bjergfæsterne styrtede ind; den synes da at have været over 100
lagter dyb, hvilket vel vil sige, at den gik saa langt ind, men
med fladt fald. Dette store uhekl satte værket og dets eier i
slette omstændigheder. Den grube, man derefter drev, heder
Segen Gottes grube.
1683 kom Homfred Brygman i besiddelse af værket og drev
det en tidlang til arbeidernes og underliggende bonders fornøielse,
men Miiller udvirkede en kommission, som skulde domme ham og
Brygman imellem. En vidtløftig og langvarig proces forarmede nu
ikke alene parterne, men blev ogsaa værket til skade, som i denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
