Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VI
De meteorologiske tabeller er udarbeidet efter det meteorologiske
instituts iagttagelser med benyttelse af klimatabeller af H. Mohn, hvis
arbeide «Dæmringen i Norge» ogsaa er benyttet. Nogle oplysninger
vedkommende aarstiderne skyldes J. Schroeter. Afsnittet om geologi er
udarbeidet paa grundlag af Kjerulfs «Beskrivelse over jordbunden i Hadeland»,
«Beskrivelse over jordbunden i Hedemarkens sorenskriverier og Totens
tinglag», «Polyteknisk tidsskrift» 1862; videre er benyttet den geologiske
undersøgelses karter og de af undersøgelsen publicerte arbeider af H. Reusch,
Bjørlykke, Rekstad, W. Werenskiold samt forskjellige arbeider af Andr. M.
Hansen.
Ved vasdragsbeskrivelserne er brugt «Beskrivelse af Glommen» ved
G. Sætren, indberetningerne til den geografiske opmaaling, meddelelser fra
vasdragskontoret samt «Isforholdene i norske indsjøer» af Andreas Holmsen.
Indlandsfiskerierne støtter sig til indberetninger fra fiskeriinspektøren
og arbeider af Knut Dahl og V. W. H. Huitfeldt Kaas.
Til afsnittet om jordbrug, havebrug og fædrift er benyttet J. Smitt, «Norges
landbrug», F. H. Aschehoug, «Statistiske studier over folkemængde og
jordbrug», 1890, Simen Skappel, «Træk af det norske agerbrugs historie 1660—1814»,
«Træk af det norske husdyrbrugs historie fra 1660—1814», Sigv. Petersen,
«Stambog over heste af gudbrandsdalsk race», 1902, Jon Sæland, «Nordre
Gudbrandsdalen», Benterud, Grude og Wold, «Meieridriften i Norge indtil
1905», L. Funder, «Sæterdriften i Norge», Ingebr. Five, «Om
saltbitter-jorden i Nordre Gudbrandsdalen», 1911; videre afhandlinger i «Tidsskrift for
det norske Landbrug» og arbeider af J. L. Hirsch og N. Ødegaard,
beretninger fra jordkomitéen af 1907 og jordbrugstællingen 1907.
Afsnittet om vækstlivet er skrevet af amanuensis Thekla Resvoll paa
grundlag af egne iagttagelser og med benyttelse af følgende arbeider:
.V/. N. Blytt, «Botanisk reise i sommeren 1836», «Nyt mag. for naturv.»
bd. 1, 1838, «Botaniske reisebemærkninger i sommeren 1839», «Bot. Nat.»,
Lund 1846. J. Norman, «Beretning om en i Gudbrandsdalen foretagen
botanisk reise», «Nyt mag. for naturv.» 1851. A. Blytt, «Beretning om en
i sommeren 1863 foretagen botanisk reise til Valders» etc., «Nyt mag. for
naturv.» 1864. H. C. Printz, «Beretning om en botanisk reise i Valders
sommeren 1864», sammesteds 1866. Robert Collett, «Zool-botaniske
observationer fra Gudbrandsdalen og Dovre», sammesteds 1866. J. B. Barth,
«Knudshø eller fjeldfloraen», Kristiania 1880. Rud, «Mjøs-egnens flora»,
Indb.skrift til eksamen ved Hamar offentlige skole, Hamar 1884. Ove
Dahl, «Nye bidrag til kundskaben om vegetationen i Troldheimen og
fjeldpartiet mellem Sundalen og Lesje», Kristiania Videnskabsselskabs
forhandlinger 1892, «Botaniske undersøgelser i Romsdals amt med tilstødende
fjeld-trakter», Kristiania Videnskabsselskabs forhandlinger 1893.
Skogdirektørens indberetninger, indberetninger fra forstmestere og
skogforvaltere, afhandlinger i «Tidsskrift for skogvæsen» er benyttet i afsnittet
om skog og myrer, ligesaa A. N. Kiær, «Om vore Skove og Skov værdier
Helland, «Skogenes fordeling inden elvenes nedslagsdistrikter», «Statsalmen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
