Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VII
ningerne i Gudbrandsdalen» (kommission af 1874), 1884, L. M. B. Aubert,
«Bidrag til Kundskaben om Almenningerne» i «Ugeblad for Lovkyndighed
1868, J. H. Scheen, «Meddelelser om de oplandske bygdealmenninger i
fortid og nutid».
Dvreliv og jagt er udarbeidet paa grundlag af R. Colletts arbeider om
hvirveldyrene, ./. B. Barth, (Erfaringer fra Jagten» 1874 og
«Naturskildringer 1877 samt J. -4. Friis, «Tilfjelds i Ferierne» 1876.
Bergmestrenes indberetninger er benyttet til afsnittet om
bergverksdriften og derhos til stenbrydningen: Helland, «Tagskifer, heller og
vekstene».
C. Arbo, «Fortsatte Bidrag til Nordmændenes Antropologi» i «Norsk
Magasin for Lægevidenskaben» 1801 og C. Arbo, «Nogle Bidrag til
Nordmændenes Antropologi» i «Biologiske Meddelelser» 1885 er benyttet ved
udarbeidelse af amtets antropologi.
Oldfundene i herredsbeskrivelserne støtter sig til professor O. Ryghs
haandskrevne liste, forøget af G. Mørck med fundene efter Ryghs død.
Runerne og talrige meddelelser om landets forhistorie og kirkeinventar
skyldes G. Mørck, derhos er benyttet N. Nicolaysen, «Norske
Fornlevninger».
Til oversigten af amtets historie er benyttet P. A. Munch, «Det norske
folks historie» (1852—59), P. A. Munch, «Kongeriget Norge i Middelalderen»
1849, O. A. Overland, «Illustreret Norges Historie» 1885, J. E. Sars, «Norges
politiske Historie» fra 1815—1885 og forskjellige afhandlinger i «Norsk
historisk Tidsskrift».
Gaardnavnene i amtet er hentet fra O. Rygh, «Norske gaardnavne»,
Kristians amt I og II og elvenavnene fra O. Rygh, «Norske elvenavne»,
udgivne af K. Rygh.
Beskrivelserne af veiene i herrederne skyldes amtsingeniør F. H. Aubert,
og forøvrigt er benyttet Joh. Schougaard «Det norske Vei væsens Historie»
1899, hvorhos veibygninger fortsat til 1912 er meddelt fra veidirektørens
kontor.
Mange statistiske tabeller er udarbeidet af Enevold Jørstad og
S. Skappel.
Videre er benyttet: O. A. Vinje, «Skrifter i Utval», Ivar Aasen,
«Norsk Grammatik» og «Prøver af Landsmaalet i Norge», Ivar Kleiven,
«I gamle Daagaa» 1908, O. K. Ødegaard, «Gamalt fraa Valdres» 1911,
ff. Hande, «Fraa Valdres» i «Segner fra Bygdom» I, A. E. Vang, «Gamle
Segner fra Valdres» 1871, Hallvard Bergh, «Sogur m. m. fra Valdris»,
i «Segnir fra Bygdom > IV, Jens Nilssøns «Visitatsbøger» 1574—1597, udgivne
af Yngvar Nielsen, Asbjørnsen og Moe, »Norske Folke- og Huldreeventyr»,
Y. Nielsen, «Den faste Bebyggelse i Norge», Y. Nielsen, «Træk af den
norske Bondestands Kulturudvikling», Y. Nielsen, «Reisehaandbog over
Norge», G. Th. Windingstad, «Illustreret Reisehaandbog over Valdres og
Land», «Gudbrandsdalen og Lillehammer» udgivet af Lillehammer
turistforening, Adolf Skramstad, «Mjøsen», ff. Angell, «Skottetoget», H. P. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
