- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
26

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•26

KRISTIANS AMT.

kongerige og gik derfra over til Ynglingeætten ; overalt hos Snorre
nævnes de adskilt fra Ringerike.

Gudbrandsdalene har ogsaa hørt til de gamle fylker, om det
end ikke har været et kongerige undtagen kort før Olav den
helliges tid, da der nævnes en Guörçör dalakonungr. Det egentlige
«fylke» har ikke strakt sig længer nord end til Vaagerusten, saa
at Lesje, Lom og Vaage har ligget udenfor. Dette sees i
fortællingen om Dalegudbrand: de, som i Lom eller Vaage ikke vilde
omvende sig, flygter syd til Dalene; da Gudbrand faar høre om
Olavs optræden i Lom, sammenkalder han «alle» dølerne til
Hundorp, men dog kommer ingen fra nordre Gudbrandsdalen. Ogsaa
senere fortælles om en reise fra Lesje til Gudbrandsdalen, og Steig,
som er lige ved Hundorp, siges at ligge «i den nordre del af
Dalene». Først i landsloven finder vi de 3 nordlige landskaber
forenede med «Dalene» til ét fylke, dog delt i to «halver»,
østerdalen er først meget sent anerkjendt som fylke; endog paa kong
Magnus’s tid vaklede man: i landsloven (1273) regnes Østerdalen
som fylke, i hans testament (1277) ikke. Isaafald har dalen
i daglig tale været anseet for et tilbehør til Hedemarken;
thi det var dens ældre stilling: paa St. Olavs tid havde
øster-dulerne sit værnething paa Hedemarken, og Østerdalene
betragtedes som «udbygder». — Fjeldbygderne fra Sætersdalen til
Valdres betragtedes ikke som fylker, de omtales i reglen som lidet
bebyggede, fjernede fra hoveddalene. Om de har søgt ting i
hovedbygderne, ved vi ikke. Valdres synes dog tidlig at være
knyttet til de vestlandske fylker, siden en lendermand fra
Valdres optræder hos Haakon jarl, som ingen magt havde paa
Oplandene ; endnu i Sverres saga skilles udtrykkelig mellem Valdres
og Oplandene.

De dele af Heinafylki, som nu hører til Kristians amt, var
Biriö (Biri) længst i nord, omkring elven Vismund, Snarteimsdalr
(Snertingdalen), med Stufnadalr (Øvre Snertingdalen) og Rédalr
eller Manseimsheraö (nu Redalen) paa begge sider af Stokkeelven,
Stufnadalr øverst eller længst i vest, Rédalr nederst ved Mjøsen;
sydligere laa Vardalr (Vardal) og Hunnardalr (Hunn sogn), ogsaa
nærmest Mjøsen.

Haöafylki laa lige i vest for Heinafylke og indbefattede af
Kristians amt egnen ved Mjøsen, kaldet botn (Toten), og saa
de frugtbare og velbeboede egne om Rçnd (Randsfjorden) eller
Land i nord og Haöaland i syd. Fylket grændsede mod nord til
Valdres og Gudbrandsdalen, mod øst til Heinafylki og
Rauma-fylke, mod syd til Raumafylke, Osloherred og Vestfold og mod
vest til Numedal, Haddingjadal og Valdres. Det havde sit navn
af Haöar, saa kaldtes beboerne af Hadeland. Ellers inddeltes
hovedlandskaberne eller herrederne i mange mindre strøg eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free