Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BELIGGENHED, INDDELING OG GRÆNDSER.
27
bygdelag med forskjellige navne. Saaledes kaldtes den nordligste
<1el af Land, omkring elven Dokka, ]Jorp (Torpen), strøget
nærmest sammenløbet af Etna og Dokka kaldtes Sinnin (Sinnen),
derpaa fulgte det egentlige Land, og sydligst var Fryåll eller Hov
sogn. Hai)aland bestod af Brandabü (Brandbu eller Nes sogn),
længst i nord det egentlige Grçn (Gran), mellem Rçmd og sjøen
Jaöarr (Jaren), All (Aalen), østenfor denne og opad elven Vigga;
Jafnakr (Jevnaker), sydligst ved Rçnd. og Lunnar (Lunner) med
Uppdalr (Opdal) i den sydøstlige del af Lunner sogn. Pötn bestod
af Pötzvtkin, Totenviken eller Balka (Balke) sogn, Äss eller
Asa-sokn i vest, Kolabu (Kolbu) i syd.
Hovedvasdraget i Haäafylki var det, der samler sig i Tyri
(Tyrifjorden) og Drçfn (Drammensfjorden), nemlig Rçnd,
bestaaende af elven og sjøen (Randselv og Randsfjord), hvilken sidste
igjen dannes ved de to elve, Etna, der kommer fra Valdres, og
Dçkka (Dokka), der kommer fra Gudbrandsdalen; Begn eller Å, der
kommer fra Bagn i Valdres, og i Årdalr danner S pir ill, forener
sig med Rçnd paa Ringariki og falder i Tyri; Sökn (Sokna), der
gjennemløber Söknardalr og falder i Tyri; dernæst Snarumselven
og Sigma, Simoa. Elvene i i>6tn var den fra Eini (Einavatn)
kommende Hunn (Hunnselven) og Leina. I den sydøstlige del af
Hadeland udsprang Nitja (Nitelven), der forøvrigt tilhørte
Raumarike. Af indsjøer var der i det nuværende Kristians amt foruden
Mjçrs, Eini og Rçnd en mængde andre, hvis ældre navne ikke
alle kjendes.
Steder i den egn, som her er benævnt Haöafylki, nævnes
ikke saa sjelden i vore ældre kongesagaer. Allerede paa Halvdan
Svartes tid nævnes IJengilsstaöir (nu Tingelstad paa Hadeland) og
Rykinsvik (Røikenviken, i Brandbu, en vik af Randsfjorden, hvor
Halvdan Svarte druknede 861). Af hans legeme blev endel
begravet paa ßengilsstaöir, hans hoved paa Stein (Sten) paa
Ringerike. Paa Klaufastaöir (Kløvstad) i Tingelstad sogn lader sagnene
Harald Haarfagres søn Ragnvald Rettilbeine have boet, da han
blev brændt inde af sin broder Erik Blodøkse.
Størstedelen af Toten, Einabygden og Land skal ved Harald
Haarfagres tronbestigelses tider have tilhørt den mægtige Ragna
Adilsdatter. Lunnar (Lunner paa Hadeland) saavelsom
Graptar-gref (nu Greftegrev), omtrent midt imellem Lunnar og Jafnakr,
nævnes i Haakon Haakonssøn og hertug Skules historie. Naar
sagnet fortæller, at den saakaldte Kjølvei fra Brandabü i
Hadeland til Einavatn har faaet sit navn deraf, at kong Sverre her
lod drage skibe over fra Randsfjorden til Mjøsen, saa er dette
en misforstaaelse; Kjçlr i ordet Kjçlvegr betegner her ingen
skibs-kjøl, men høidestrækningen mellem Randsfjorden og Einavatn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
