Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•28
KRISTIANS AMT.
Toten nævnes ofte som laDdskab, men de der forekommende
gaarde sjelden, uagtet det var en velbefolket og anseet bygd.
I disse egne er der, som senere omtalt, mange gaarde, hvis
navne endnu minder om, at der har været store, ældgamle, anseede
templer.
Fylkerne blev i den sidste del af den tid, da Norge var
uafhængigt, delt i sysler (syslur), som var inddeling for oppebørsel af
skatter og for administration. Haöafylki synes at have indbefattet
3 sysler, eller maaske var hvert af fylkets hoveddele (totn, Land,
Hadaland, Ringariki) en syssel for sig selv. Fylket var forresten,
som det synes, inddelt i tredinger.
Gudbrandsdalen. Gudbrandsdalir, indtil Vaagerusten, regnedes
som et eget fylke. Dets beboede bygder var hoveddalen omkring
Lçgr eller Laagen og omkring sideelvene Otta (Otta), det største
sidevasdrag, Sjoa, gammel form maaske Hjö, Vinstra og Gaus
(Gausa), der alle kommer fra vestfjeldene. Bygderne var, regnet
ovenfra: Lesjar, nu Lesje ved Laagen, indtil noget nedenfor
Lesje-vatn; Dofrar, nu Dovre, ligeledes ved Laagen, fra Lesjar og ikke
fuldt til Ottas udløb; Loar, nu Lom, den øverste del af Ottadalen,
der grændsede mod snefjeldene i Søndmør, Nordfjord og Sogn;
Våga, nu Vaage, der indbefattede den nedre del af Ottadalen samt
dalen omkring Sjoa eller Hedair eller Høydalr, nu Hedalen, og
den mellemliggende del af hoveddalen eller Sil, nu Sel; Breiöin
eller Bredebygden ved Lçgr var neppe hovedbygd, men et
grænde-navn; Rost, nn Rusten mellem Sødorp og Fron, var efter G. Storm
grændsen for det egentlige Gudbrandsdalen; Hvammr (Kvam) er
sandsynligvis oprindelig bygdenavn, og Suößorp (Sødorp) er
oprindelig gaardnavn ; Vinstradalen kaldtes Kviknar (Kvikne) og kan
ogsaa oprindelig have været gaardnavn ; Frön var den fornemste
del af Gudbrandsdalen ved Lçgr; sidedalen hed Vin (Vennebygden);
Ringabü laa ved indsjøen Losna-, (Eyja (Øier) ved Lçgr naaede til
Hundarafors eller Hunderfossen; Gausdalr, dalen omkring Gausa-, All
paa østsiden af Mjøsen og Laagen, og Vingareimr paa vestsiden af
Lggr, er nu tilsammen Faaberg sogn. Her begyndte Heinafylki.
Den afsidesliggende Setnadalr østenfor Ringabü (Sollien anneks)
hørte egentlig sammen med Østerdalen, men regnedes allerede i
ældre tider og senere til Gudbrandsdalen. I de her nævnte her
reder var igjen mange mindre bygder med særskilte benævnelser.
Loar (Lom) deltes i det egentlige Löar i øst og Nordheraö, nu
Skjaak herred, i vest; stranden paa nordsiden af Ottavatn kaldtes
efter det der liggende Hof Hofsstrçnd, og den søndre strand og
et stykke opefter dalen Skeiöakrsstrpnd-, Brüeimr kaldtes den til
Hofstranden stødende nederste del af Nordberget sogn. I det
egentlige Löar kaldtes den bedst befolkede strand søndenfor
vandet Abüöastrçmd, og den mod sydvest til henimod Sogn opgaaende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
