Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
KKISTIANS AMT.
ostenfor kirken. Her boede paa Olav den helliges tid Thord
Guttormssøn, sidenefter dennes søn Steigarthorer og sønnesønnen
Guttorm. Kong Haakon Haakonssøn opførte her en gildehal og
istandsatte den forfaldne kirke. Viöeimr (Vedem) i Øyja (Øier)
var ligeledes kongsgaard; her lod kong Haakon Haakonssøn
opføre en bygning. Et farligt pas var Trumsarbrü (Tromsebroen)
i Ringebu; det har været antaget, at det var den bro, hvor hertug
Skule i aaret 1240 paa sit tog til Trondhjem havde en haard
kamp at bestaa og mistede sin hest. Ofeigsstaöir, nu Offigstad
i Øyja var neppe Astrids, Olav Tryggvesøns moders, hjem, hvor
hendes fader Erik Bjodaskalle boede; thi Eriks gaards navn er i
sagaerne Ofrustaöir, og Offigstad hed Ofeigsstaöir. Hamarr litli
(Lillehammer), sydligst ved Mjøsen, var allerede i middelalderen
en markedsplads.
Gudbrandsdalen deltes i to hoveddele, der hver udgjorde en
syssel, nemlig den nordre del, nyrdri hlutr, nordenfor Rost (fyrir
noröan Rost, den føromtalte Rost mellem Sødorp og Fron), og den
søndre del, syöri hlutr, søndenfor Rost ffyrir sunnan Bost), eller,
som det og hed, mellem Rost og Humla. Hnmla var
sandsynligvis paa grændsen mellem Faaberg og Ringsaker.
Gudbrandsdalen var i middelalderen delt, ligesom nu, i flere
thinglag (f)inghär, herredsthingkredse). Af kirker og kapeller var
der langt flere end nu.
Valdres tilhørte egentlig det søndenfjeldske, men regnedes med
til Gulathingslagen. Valdres synes i den ældste tid ikke at have
været anseet som et egentligt fylke, men snarere som etslags koloni
fra Sogn eller til Gulathingslagen overhovedet, med lov og
indretninger som denne. I det hele taget synes Valdres at have staaet i
samme forhold til Gulathingslagen som Jemteland og Herjedalen
til Trøndelagen. Valdres havde i oldtiden de samme grændser
som nu, i nord til Gudbrandsdalen, i øst til Hadafylkes herreder
Land og Ringerike, i syd til Haddingjadalr.
Navnet Valdres antager Magnus Olsen opstaaet af Vald-les,
med urform Waldu-lasja, hvor første led betyder skog, sidste led
græsgang, beite. Valdres skulde da, hvis dette er rigtig, betyde
skogbeite(dalen), dalen med græsgange opigjennem skogklædte aaser.
Valdres bestod senere hen af to sysler, den nordlige og
sydlige del. Hinn nyröri hlutr å Valdr esi indbefattede Øyjar (Øie),
Vangr, Hçröinnar (Hurum) sokn og Hvammsheraö, det er Lomen sogn
eller maaske blot den paa vestsiden af vasdraget liggende del
deraf med tillæg af Kvaalegaardene i Slidre sogn, videre SMÖrar,
bestaaende af Hausakrs, SliÖra og Mos sokn, og endelig Østenaasen
eller Lidarheraö ved det østlige vasdrag. Den anden del, Synnri
hlutr ä Valdresi, indbefattede Sollabu sokn, den paa vestsiden af
vasdraget liggende del af Røn sogn, Ulfnes, Svenes, Aurardalr (Aurdal),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
