Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BELIGGENHED, INDDELING OG GRÆNDSER.
31
Vçlubü (Volbu), Rogn (Rogne) og Skrauthväll (Skrautvaal) sökn, alle
ved fortsættelsen af det østlige vasdrag; videre Reinliö (Reinlid), et
lidet vestligt dalføre, Bagn (Bagn) og Hédalr eller Høydalr (Hedalen),
ligeledes et vestligt dalstrøg. Valdres nævnes, som en
afsidesliggende bygd, ikke ofte i historien, heller ikke er her mange
historisk bekjendte steder. Naar Valdres forekommer, er det mest
som et sted, kongerne paa sine reiser fra det vestenfjeldske til
det søndenfjeldske passerede. Kviöin, nu Kvie i Hurum sogn,
var i ældre tid herresæde; her boede i begyndelsen af 13de
aarhundrede lendermanden Erling, Baard Guttormssøns svigerfader.
Et andet herresæde var Leirhölar, nu Lerol, paa uordsiden af
Vangsmjøsen; her boede i begyndelsen af 14de aarhundrede
ridderen og rigsraaden Sigurd af Lerol.
De mindre dele af Valdres benævnes almindeligvis efter
herreder. Af disse forekommer Hvammsherad, Liöarherad (Hegge
sogn), Vçlabü (Volbu), GalaheraÖ eller Sollabü, Skrauthvdlsheraö,
Aurdal og Bagn.
Syslerne kan ansees som underafdelinger af landets store
skatteoppebørselsdistrikter, féhirzlur, paa latin thesaurariæ, og
Oslöar féhirzla (thesauraria Osloensis) indbefattede Oslöarsysla og
Oplandene.
I retslig henseende hørte de største dele af amtet til
Heiösævis-fjing. Heiösævisßing og Heiöscevislpg kaldtes det thing og det
lovforbund, som sluttede sig om dette, og den egentlige kjerne i
dette forbund har været de tre frugtbareste oplandske fylker,
Heina-, Haöa- og Raumafylki; det indbefattede dog ogsaa
Gudbrandsdalen og Østerdalen. Navnet Heiösævis[>ing er at forklare
af et gammelt navn paa Mjøsen, Heiösær, af samme stamme som
Heiömprk. Navnet har intet at gjøre med Eiö eller Eic)svpllr,
skjønt Oplandenes hovedthing holdtes her paa eidet, det vil sige
paa det sted, hvor vandveien for oplændingerne over Mjøsen
endte ved Sundfossen i Vormen, og hvor de maatte tage over
land for at komme videre paa Vormen eller ned til Øieren.
Valdres hørte til Gula|)ingslç>g. Senere, i den sidste tid af
borgerkrigene, oprettedes lagmandsembeder, og derved begrundedes en
ny inddeling, saaledes paa Oplandene Upplanda-Jnng, først to,
senere forenede til ét.
Til Hamar bispedømme (dioecesis Hamarensis) hørte Heina- og
Haöafylki, Gudbrandsdalene, Østerdalene, og af Grenafylki
Numedalen tilligemed den nordøstlige del af Telemarken eller de
nuværende Tinn, Seljord, Hjartdal, Lardal og Vinje sogne
tilligemed Lilleherred sogn af Nedre Telemarken. Valdres hørte til
Stavanger bispedømme (dioecesis Stavangrensis).
Efter Kalmarunionen blev riget udstykket i len, der
overdroges lensherrer til bestyrelse med ret til helt eller delvis at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
