Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BELIGGENHED, INDDELING OG GRÆNDSER.
33
samme, som nu kaldes Stranden (Straande), hvortil sagdes at blive
regnet gaardene fra Kjæstad til Gjeisar (nu delt i Nordre og
Søndre Stranden; grændsen er mellem Frøise og Synstad).
Meöaldalr, i Medaldalenum, nævnes i 1405 og oftere. Af gaarde
henføres til denne bygd Suleim og de tabte gaarde Skjerve og
Ro. Det har været den mellemste del af Bøverdalen, svarende
til det nuværende Medalen, som regnes fra Suleim til Røiseim.
Vçludalr, i Varlldale, nævnes i 1210. Indbyggerne kaldes ca.
1400 vardølær. Det er det nuværende Vaardalen, den del af
Garmo sogn, som ligger paa sydsiden af Ottavatn; som liggende
her nævnes i de gamle breve gaardene Garmo, Frisvold og Lyngve.
Dalens elv kaldes nu Vulu, hvilket maa svare til en oprindelig
form Vala. Dalens gamle navn maa derefter have været
Vçludalr; heraf har den senere form dannet sig. Denne forandring
sees at være indtraadt allerede tidlig i det 14de aarhundrede og
formodentlig tidligere; skrivemaaden med a i 1ste stavelse viser
nemlig, at navnets oprindelse allerede da var glemt.
Liöin, i Lidhænnæ, nævnes i 1389. Indbyggerne kaldes
lid-byggir ca. 1400. Det er det nuværende Lien, som omfatter
bygden paa nordsiden af Ottavatn i Lom og Garmo sogn (delt i
Nordre og Søndre Lien). I de gamle breve, hvori bygden nævnes,
henføres Sveine dertil. Den gamle form er Liöin.
I Vaage herred nævnes Hiordalr i 1419. Navnet bruges endnu
udtalt Sjaardalen og tilhører det lille dalføre, hvori gaardene
Kleppe og Svenstad ligger. De gaarde, som henføres til det i
breve fra middelalderen, er Kleppe og Holdbø. Hiordalr
forekommer meget ofte som gaardnavn i de forskjellige dele af landet;
det skrives nu oftest Jor-, men overalt, hvor det haves i
middelaldersk form, Hior-. Der kan vist ikke være nogen tvivl om, at
lste led indeholder et elvenavn; men dette findes, saavidt vides,
intetsteds bevaret nu.
Laöalmr nævnes i 1395 og ofte senere. Ogsaa dette navn
bruges endnu, udtalt Lalm med kort vokal og tykt l, og tilhører
bygden omkring den sjø, Otta danner fra Sjaardalen af og
nedover. Dertil henføres i gamle breve Tolstad, Hammer, Bolstad,
Stade og Rottem. Formen Laöalmr har navnet allerede i 14de
aarhundrede i de gamle breve. Det bliver derefter sandsynligt,
at sidste led i navnet er almr.
Norörheraö (Nordbygden) forekommer nogle gange som navn
paa bygden langs nordsiden af Vaagevatn, saaledes 1422—27.
Af gaardene her nævnes Sandnes og Mo udtrykkelig som liggende
i denne bygd.
Fra Nordre Fron herred nævnes i endel breve fra
middelalderen et bygdenavn «i Hollidene», der lader til at have været
fællesbetegnelse for hele det nuværende Nordre Fron herred,
3 — Kristjans amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
