Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
KKISTIANS AMT.
Hedalen og Bredebygden af Vaage herred. Denne samling af
bygder omtales i flere af brevene som en egen herredsthingkreds
(thinghaa). Navnets rette form lader sig efter de noget afvigende
former, hvori det findes, vanskelig bestemme. Det skrives:
i Hollæidhene, Holledis fnngha, Holleda Jnngha, i Holdlidene 1432»
i Hollidene 1434. Af gaarde henføres i de gamle breve til denne
bygd Byre i Sødorp, Haraldstad i Kvikne, det forsvundne
Skalpestad i Kvam, Bu i Sel, Bjølstad og det forsvundne Blikar i
Hedalen; paa et sted omtales i 1440 hele Hedalen som hørende
til bygden. Efter dette maa det være rimeligt at tillægge den
det ovenfor forudsatte omfang. Navnet bliver usikkert, om 2det
led er liö eller leiö, led, vei. For leiö kan anføres, at navnet
rimelig kan formodes at være det samme som Holleia, der nu
bruges om en skogstrækning østenfor Tyristranden paa Ringerike
(ikke nævnt i ældre tid). Navnets betydning kjendes ikke.
Den del af Sødorp sogn, som ligger paa vestsiden af Laagen
søndenfor Vinstra, findes paa et enkelt sted kaldt Rustar (Rustir’!).
Navnet bruges endnu i formen Ruste (oftest skrevet Rustebygden).
I Søndre Fron herred kaldes det meste af herredet søndenfor
elven nu Langlien. Søndre Langlien opgaves regnet fra
Ringebu-grændsen til Fossaaen, Nordre Langlien fra denne aa til
Revs-holoen. Navnet er gammelt og findes i adskillige breve fra
middelalderen, hvori gaardene Heggen, Tofte, Rudi, Fosse, Isum
og Ulberg henføres til dette bygdelag. Navnet skrives i Longhulid
i 1366. I 1469 kaldes bygden blot Lydhen.
I Ringebu herred kaldes den del af herredet, som ligger
mellem Frya og Vaala, eller ialfald den største del deraf, endnu
Kjønnaas. Navnet synes at maatte have lydt Tjarnäss, af tjçrn,
tjarn, tjern, vandpyt. Noget tjern findes ikke.
Strækningen fra Vaala sydover, ialfald til henimod Ringebu
kirke, findes i adskillige breve fra middelalderen kaldt Vekkeimr.
Navnet forekommer, skrevet paa forskjellig vis, fra 1329; til
bygden henføres gaardene Bjørge, Bø, Gutu, Vang, Vestad og
det nu ukjendte Ofstad. Navnet bruges endnu, udtalt Vækkomm.
Bygden i Tromsas dal sydligst i hovedsognet benævnes i
middelalderen Brekkur og kaldes endnu Brekkum. Navnet findes
i 1336; af gaarde der nævnes Borgen, Aanna og det tabte
Bjarnar-staöir. Navnet passer til bygdelagets natur; gaardene ligger i
steilbratte bakker, hyppig indskaarne af bækkekløfter. Siden
Borgen henføres til Brekkerne, maa navnet tidligere have
omfattet hele bygden i Tromsdalen; nu har den øverste del efter
kartet det særskilte navn Spælen (d. e. halen, et ord svarende til
et oldnorsk speröill).
I Øier herred nævnes Musdalen oftere i middelalderen. Dalen
har sit navn af den elv, som løber gjennem den; denne heder endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
