- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
48

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•48

KRISTIANS AMT.

nordlige fortsættelse Mugnatind og Blaahø paa den østre og
Hemsfjeldene paa den vestre side ligger den dybe, trange, med mange
vaarsætre besatte Herredal med den steile Gjivrefoss i Vang.
Nordvestlig sees Hugakollen, Skudshorn, Grindefjeld og noget af
Bergs-fjeld. Lidt ovenfor og vestenfor varden sees i vestlig retning
Syndinfjeld med sin sydlige top, Nøset, samt Akslefjeld med
Lange-fonn og i sydvest Grønsendknipen og Svenskin fjeld, bag hvilke
toppen af det høie Skogshorn i Hallingdal kommer frem.

Om Olberg skriver Herman Ruge: Skyen stryger paa siden
af dette fjeld i maadelig tyk luft. Naar det trækker sterke
skyer sammen over Olberg, er man vis paa regn eller sne, efter
aarets tider.

Fjeldene sydvestlig for Vangsmjøsen naar ogsaa en betydelig
høide, saaledes i Grindadn eller Grindefjeld, 1707 m. Grindadn
bestaar, som før berørt, ligesom nabofjeldet Skjoldfjeld af granit,
medens der i dalsiden er skiferland. Grændsefjeldene Jøkuleggen
og Sultinden er granitfjelde og høie, saaledes er Jøkuleggen 1820 m.
høi og Sultinden 1770 m.

Om Sultinden skriver von Buch-, Allerede ved Nystuen ser
man denne sorte, runde, isolerede kolle. Jo nærmere man
kommer, desto høiere synes den at være, og det er sjelden at se et
isoleret høit fjeld af saa ringe omfang. Dets top ansaaes for at
være den høieste af alle de fjelde, som findes nær veien over
Filefjeld. Der ligger snepletter hist og her paa skraaningerne,
hvor det ikke er altfor steilt; thi ellers glider sneen af. Alt liv
er her allerede forsvundet. Man ser kun enkelte fjeldvidjer paa
skraaningerne ovenover Suleelven, hvilken styrter ned fra de
vestlige fjelde i dalen ved Filefjeld. Selv dette liv forsvinder
paa en høide af 3600 fod. Kun et tyndt dække af renlav
dækker klippeblokkene, og det beitende fæ finder kun møisommelig
enkelte straa her. Allevegne er der smaa sjøer, næret af
smeltende sne. Øverst oppe søger man endog forgjæves efter mose.
Blokke som klippestykker ligger nedstyrtede fra høiderne, dyngede
paa hverandre som ruiner, og den sorte tind reiser sig truende
imellem disse. Toppen selv er en flade, omtrent 100 skridt lang,
og allevegne omgivet af store dyb. Sne er der ikke overalt;
sneflekker ligger der vel ved foden, men de bliver mindre og
færre høiere oppe, og henimod den største høide forsvinder
de helt.

Fjeldet mellem de to hoyeddale i Valdres tilhører Nordre
Aurdal, Vestre Slidre, Østre Slidre og Vang herreder og naar mod nord
op imod Bygdin. I den sydlige del er denne fjeldstrækning smal,
og der fører vei over nordlig fra Voldbufjorden til Vestre Slidre.
Kvithøvd er et fjeld med bekjendt udsigt i denne egn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free