Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
49
Kvithøvd er det høieste punkt paa den skogklædte aas
mellem Vestre og Østre Slidre. Den vestlige top er den høieste og
ligger 1013 m. o. h.
Herfra sees hele Østre Slidre præstegjeld med sine tre kirker
og de to fjorde, Hegge- og Voldbufjorden, samt enkelte fosser, og
der er stor veksling af vand, dyrkede marker, gran- og løvskoge
samt fjelde. Af toppe sees Mellene, ca. 1255 m., og Skaget,
1691 m., ved grændsen af Fron i Gudbrandsdalen. I nord sees
den ved Vinstervøtn liggende Graahø, 1748 m. høi. Vakrest er
det nordenfor bygden opdukkende Mugnafjeld, 2187 m., med
den store snebræ, Kalvaabræen, foran hvilken hæver sig det
steile Bitihorn, 1625 m., og i vest for Mugnafjeld sees de
vakre Torfmstinder og bag dem maaske den høieste top af
Knuts-hulstinden.
Vestlig fra Kvithøvd er en anden udsigt, Kvalehøiden, der
maaske er endnu vakrere. Herfra sees de nævnte vakre
sne-fjelde og en stor del andre høifjelde, saasom Slettefjeld med
dets høiestliggende punkt, Mugnatind, og Hensfjeldene
(Vennis-fjeld) i Vang, foran hvilke ligger det lavere Hugakollen ved Øilo.
I vest hæver sig det stolte Grindefjeld, 1770 m. høit, og i
nordvest for dette ligger Bergsfjeld (Skjoldfjeld) og Kvammenoset,
omtrent af samme høide, henhørende til Filefjeld. Søndenfor
Grindefjeld viser sig en høifjeldsrække, der grændser til
Hallingdal, og som ender i det sydligst beliggende Skogshorn, 1726
m. høit. Desuden sees en stor del af Vestre Slidre med den
vakre, bugtede Slidrefjord.
I den sydlige del af strækningen mellem Vestre og Østre
Slidre er der skog til opimod Øiangen. Landet mellem
Vangs-mjøsens dal og Bygdin er høifjeld, men med mange sæterdale
og fjelddale, som dels munder ud mod de to Valdresdale, dels
mod Tyin og Bygdin. Her er flere betydelige fjeldsjøer, som
Steinbusjøen med Øiangen vestlig i Vang, Olavatn, Rysnetjern ’og
Flensendin. Der er mange høie toppe, som den af gabbro
bestaaende Mugnatind, 1739 m. høi med smaabræer, vest for, Flensendin,
hvilken tind kan betragtes som en udligger af Jotunfjeldene;
nord for Vangsmjøsen naar Vennisfjeld 1780 m. og Skudshorn
1619 m., sydlig for Bygdins vestende ligger Skinneggen, 1500 m.,
med bekjendt udsigt mod Jotunfjeldene.
Fra Skinneggen sees efter J. E. Sars fra vest til syd Aardals,
og Leirdalsfjeldene med flere høitliggende bræer og et fjernsyn,
som vistnok rækker lige til grændsen mellem Sogn, Voss og
Hallingdal. Ret mod vest, over den aabning i fjeldrækken,
hvorigjennem Tya løber ned til Aardal, ser man langt borte, i klart
veir tydelig, en stor del af Jostedalsbræen, en vistnok flere mil lang
ryg af ens høide, uden afbrydelse dækket af en hvid snekaabe med
4 — Kristians amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
