- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
50

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•50

KRISTIANS AMT.

en grøn brem af is nedenfor. — Fra syd mod øst sees Sultinderne,
Vangsfjeldene, og ret ud for Bygdin, hvis vandspeil man ser
nedenfor sig, Bitihødne og Skaget, der rager frem over de
endeløse, brunladne flyer mellem Valdres og Gudbrandsdalen. Mod
nordøst taarner sig op storfjeldene mellem Bygdin og Gjendin:
Kalvaahøgda, Knutshulstind, Torfinstinderne, Svartdalspiggerne,
Galdebergtinderne og Sletmarhø. Disse fjelde ligger paa nært
hold; men Skinneggen er ikke det heldigste punkt at se dem fra,
da synslinjen herfra ligger skraat paa de dalfører, der skiller dem
i knipper, saa at de seet fra dette punkt flyder sammen i en
kompakt masse med enkelte fremragende spir. Ret mod nord,
over den dybe indsænkning mellem Sletmarkhø og Grashorungen,
hvorover den sædvanlige vei fører fra Bygdin til Gjendin
(Grønneberg), sees den nordligste flok af Jotunerne: Tykningssuen,
Naut-garstinden, Memuru- og Uladalstinderne og rimeligvis ogsaa
Galdhøpiggen og Glittertinden. Den ene takkede, hvasse ryg bag
den anden, men afstanden er her betydelig, og linjerne flyder
saaledes sammen, at det neppe vilde være godt at give begreb
om dem i en tegning. Fra nord til vest derimod rager tind frem
efter tind, frit og klart, saavidt nær, at deres former er tydelige,
og saa langt borte, at de har antaget den fine, blaa farvetone,
og i denne vestlige del af Jotunheimen ligger de mærkværdigste
alpeformer. Koldedalstinden er dristig bygget med en lang sort
kam over bræen, spidserne krummer sig udover. Men det rette
standpunkt at se denne tind fra er længere nede, paa Vesle-Ørnen,
en fremstikkende nos paa Skinneggen, hvor flere af de øvrige
tinder endnu er skjult af Langeskavlens og Gravarfjeldets brede
ryg. Koldedalstinden og Uranostinden paa hver sin side af den
Øvre Koldedal danner ligesom forposter til Horungerne, som
hæver sig i baggrunden. Det er de østligste knipper af disse, man
ser herfra, de høieste og vildeste: Dyrhangtinden, Skagastøls- og
Styggedalstinderne. De to sidstnævnte grupper danner en
sammenhængende kam, der stryger i en ret vinkel først fra øst mod
vest (Styggedalstinderne) og derpaa fra syd mod nord
(Skagastøls-tinderne), paa alle sider omgivne af bræer; den sydligste af
Skagastølstinderne er vinkelens toppunkt.

Fra Horntinden, 1456 ru., nordvestlig for Skogstad i
Vang, er ogsaa et vidt skue. Lavt nede sees Øiangen med
mange smaa øer, videre Steinbusjø og bag den en række lavere
fjelde, Jotuntinderne, i en krans. Man ser Bygdin-Gjendeknippet;
Galdebergtinderne, Sletmarkhø, Svartdals-, Torfins-
Knutshulstin-derne og Kalvaahøgda. Fra Horntinden ser man ind til botnerne
og bræerne mellem dem. Uranostinden kommer neppe nogetsteds
bedre til sin ret end paa Horntindryggen.

Man ser mod vest Stugunose, Stølsnose, Berdalsæken, Bleia;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free