- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
55

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NATURLIG BESKAFFENHED.

55

Vingas dal og Randsfjord er den bedste og frugtbareste del af
Hadeland. Det er vakkert land med talrige gaarde og skog og
lunde. Lagene af skifer og kalksten stryger som regel i
øst-vest-lig retning og nogle dele af denne strækning er særlig rig paa
kalksten. Enkelte toppe, som bestaar af en gabbroart, hæver sig
over de lagdelte bergarter, saaledes Viksbergene, 538 m.,
Sølvs-berget, 484 m., og nordligst Brandbukampen, 514 m.

Fra Sølvsberget er udsigt over Hadelands brede bygder og
Randsfjord. Von Buch ytrer, at udsigten kunde minde om
Schlesien, hvis der laa en række af lange landsbyer i uafbrudt
række i dalene. Men den fuldstændige mangel paa landsbyer
og gaardenes spredte beliggenhed paa skraaningerne næsten op
til toppen af aaserne giver disse egne en eiendommelig karakter,
saa de synes at være ganske usædvanlig opdyrkede.

Det høie land øst for Viggadalen omkring Vasbraaen og over
mod Hurdalen er skogdækket, kuperet land af rød syenit.
Nordenfor Hadelands frugtbare silurland følger langs Nordbanen til Eina
atter et skogdækket land, men det faste fjeld er her grundfjeldets
lag med gneis, der udbreder sig vestlig for Einavatn og Hunnselven
til Randsfjorden; høieste gneisfjelde i denne egn er Høikorset,
761 m., og Kvitingen, 721 m., begge i Brandbu.

Kvitingen er flad, nogenlunde bar og ikke meget høiere end
de nærmeste omgivelser. Der er en nordre og en søndre udsigt.
Man ser udover en stor del af Østlandets vidder, Mjøsen, Eina
og Randsfjorden, over Gran og Toten langs Einastranden. Mod
vest sees indover Vestaasen over Bjone. Den nordre udsigt viser
en lang rad af snefjelde, Jotunfjeldene med Kalvaahøgda o. s. v.

Valdresbanen gaar fra Eina station vestover gjennem
skoglandet i Søndre Land forbi de store vande Skjebreien og det
sydligste Trevatn, indtil udsigten over Randsfjorden aabner sig.

Østlig for Hunnselven ligger den frugtbare del af Toten; det
er silurland som Hadeland, med talrige gaarde med dyrket jord
og adskillig skog. Landet er mere et bakkeland end en
flad-bygd; der er store strækninger med sammenhængende dyrket land
som langs den sidebane til Nordbanen, der fra Reinsvold gaar
østover gjennem Toten til statiouen Skreia i nærheden af Mjøsen.
Grændsen for det frugtbareste land paa Toten er i vest
Hunnselven, hvilken Nordbanen følger, mod øst Mjøsen, mod syd afløses
silurlandet sydlig i Kolbu og Øsjjre Toten af grundfjeld og saa
af det høie granitland i Skreia.

Nordenfor en linje fra Gjøvik til noget søndenfor
Randsfjordens nordende faar landet en noget anden karakter; det faste
land bestaar af sparagmit, kvartsit og forskjellige skifere; dog
optræder og i dele af Vardal, Nordre Land, Biri og Snertingdalen
siluriske lag, der giver anledning til en tættere bebygning. Ellers

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free