Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•56
KRISTIANS AMT.
er landet skogland med høider paa 600 m. til 1 000 m., og over
store strækninger dækket af aur og tildels af myr.
Her fjeldet, 1 041 m. høit, ligger vest for Nykirke i Vestre
Gausdal, og her er et stort rundskue, fra Næverfjeld, Skeikampen og
Præstkampen i øst og nordøst til Synnfjeld ret i vest. I nord
og nordvest, ret udfor Lands og Gausdals ålmenning, ligger foran
Jotunheimen: Skaget, Langsuen, Storhøpiggen, Ruten og mange
flere. Og bagom og indimellem disse fjelde kommer frem noget
af Jotunfjeldene, og endelig sees Rondane.
Længer nord i Vestre Gausdal omkring Haunsjø følger
mellem Dokkas dal og Svatsumdalen et skiferland med sætre, gode
beiter og fiskevande. Længer mod nordvest ligger Ongsjøfjeld,
1 359 m. høit, der bestaar af konglomerat, en yngre formation,
og nærmere Espedalsvatn er der fjelde af gabbro.
Mjosens omgivelser med Gausdal og sidedale tilhører i
Kristians amt Østre Toten, Vardal, Biri, Faaberg, Østre Gausdal
og Vestre Gausdal. Den sydlige del af Mjøsen omgives af
Eidsvold og Feiring herreder i Akershus amt, medens den største del
af hele Mjøsens østside ligger i Hedemarkens amt.
Mjøsen ligger 121 m. o. h., er 100 km. lang, indtil 16 km.
bred og op til 443 m. dyb. Den er 362.4 km.2 stor.
Hvor Mjøsen naar ind i Kristians amt paa vestsiden er der
høit syenitland paa grændsen mod Feiring herred, i hvilket
Skreikampen naar 708 m. o. h. Mjøsen er her ikke særdeles bred,
men hvor det faste syenitfjeld paa vestsiden og grundfjeldet paa
østsiden afløses af de mindre faste siluriske lag, der udvider
fjorden sig betydelig, og skoglandet afløses af agerland og
eng-land baade paa Toten og paa Hedemarken. Den ældre vei til
Toten sydfra gik gjennem skaret i Skreifjeldenes nordlige del og
over Totens ålmenning. Mjøsen danner sydlig i Østre Toten
herred en bugt, Totenviken, og en sidebane fra Nordbanen naar
henimod Totenviken, men ikke helt ned til Mjøsen.
Længer nord i Østre Toten er en mindre vik, Smørviken, som
nu kaldes Kap med en stor melkekondenseringsfabrik.
Længer nordlig ligger Gjøvik ved Hunnselven, hvis fald har
gjort denne i 1861 anlagte by til en fabrikby. Hvor de mindre
faste siluriske bergarter afløses af fastere fjeld nord for Gjøvik,
bliver Mjøsen smalere, og den nordlige del af Mjøsen har
omgivelser, der har mere tilfælles med Gudbrandsdalen end med
Toten.
Paa skraaningerne mod Mjøsen er kornmarker og enge gule
og grønne og imellem skoge af furu og gran. Ikke sjelden naar
skogen helt ned til Mjøsen. Spredt og over dette agerland med
skog ligger hvide og røde træhuse paa en eller to etager, ofte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
