Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
73
omgivne af haver og med tilliggende lunde af rogn og
birketræer.
Større sidedale udmunder mod Mjøsen. Saaledes i Vardal
Braastadelvens dal og paa grændsen af Vardal og Biri Stokkeelvens
dal, der længer vest fortsætter i Snertingdalen. I Biri udmunder
videre Vismundas dal, som mod nordvest fortsætter i Nordre Land.
Nær Mjøsen er der store gaarde i Biri, tildels med en undergrund
af en kalksten, som har faaet navn af Birikalksten. Oppe i disse
dale er der mest skogland. Ligeløbende med Vismundas dal gaar
Saksumdalen, der udmunder i Faaberg og fortsætter opover mod
nordvest i Vestre Gausdal under navn af Augedal.
Mjøsen smalner af i den nordre del og bliver tilsidst som en
bred elv. Her ligger nær nordenden Lillehammer by temmelig høit
over Mjøsen paa østsiden. Vingnes, der ligger lavere ved Mjøsen,
regnes ogsaa til Lillehammer by. Lillehammer, der er anlagt i
1827, gjennemstrømmes af Mesna, der paa en strækning af mindre
end 3 km. fos i fos sænker sig ca. 350 m. ned til Mjøsen.
Mesna danner kun i sin øvre del omkring Nordre og Søndre
Mes-nen et mindre udpræget dalføre.
Ovenfor eller ved Lillehammer udmunder Gudbrandsdalen,
men dens sidedal Gausdal støder snart til i Faaberg fra vest og
fortsætter imod nordvest, idet den senere deler sig i to dalfører,
Østre Gausdals og Vestre Gausdals dalføre med Svatsumdalen med
fortsættelsen Espedalen. Gausdal gjennemstrømmes af Jøra,
Storelven, Gausa, hvis nederste del gaar gjennem Faaberg herred. Østre
og Vestre Gausdal er store bygder; i annekset Follebu ligger
Vonheim, hvor der tidligere var en kjendt folkehøjskole, og nær den
ligger gaarden Aulestad, hvor digteren Bjørnstjerne Bjørnson boede
i en række af aar, og nær denne igjen Bø, som er Gausdals største
gaard. Østre Gausdal fortsætter mod nordvest forbi Gausdal
hovedkirke. Dalen stiger; i Østre Gausdal ligger Norges ældste
sanatorium, Gausdal sanatorium, 785 m. o. h., anlagt i 1876.
Ved Seielstad bro i Follebu fører vei vestlig gjennem et skar
over til Vestre Gausdal til Veisten, hvor Augedalen gaar mod
sydøst, medens Vestre Gausdal hoveddal gaar mod nordvest og ind
i Svatsum.
Dalen fortsætter i Espedalen, som er en fjeldbygd, der
strækker sig fra Gausdal opimod Sikkilsdalen. Bygden har tidligere,
da Espedalens nikkelverk var i drift, været sterkere befolket.
Bygden ligger for høit for agerbrug, men her er dog enkelte
gaarde, hvor man med udbytte har avlet baade korn og poteter.
I Espedalen er en række sjøer, men de har afløb til Vinstra.
Espedalsvatn ligger 717 m. o. h. i Espedalen; i syd ligger
Ongsjø-fjeld, 1 359 m., i øst Graahøerne, 1443 m.; stranden nedenunder er
ensformig. Paa vestre side er der fladere løvklædte strande, i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
