Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•74
KRISTIANS AMT.
Fra Verkesdalen gaar Verkesdalsbotn ind mellem Trollronden
og den lange rad af vestlige Ronder, som kaldes Smiukinninn.
Ret for Langhullets aabning er der en moræne tvers over dalen.
Saa er der en meget flad, grøn strækning opover. Ved
Troll-rondens fod ligger en overordentlig storstenet ur med stene som
huse. Elven har gravet sig ud et dybt leie i de svære
sand-mæler. Ytterst i botnen mellem den nordligste top, Semmelpiggen,
og Graahø er farbart over Løftet, over mod Braakdalen. Her
ligger et tjern, som er mærkeligt derved, at det har 3 udløb.
Bækkene styrter ud mod Verkesdalen i vakre fald. Den top, som
ligger i svingen mod Braakdalen, kaldes Braakdalsronden; den
østligste top har ikke noget navn, men kunde vel kaldes
Verkes-dalsronden.
Botnerne paa sydsiden af Smiubælgen er som nævnt
Kald-bækbotnen, Krokaatbækbotnen og Braakdalen.
Kaldbækken, bielv til Store Ula, kommer fra
Kaldbæk-botnen, som fører ind til Smiubælgens østlige toppe. Inde i
botnen er en ny høiere liggende botn mod vest med et tjern.
Fjeldet falder i stup og ur af mod botnen.
Inde i vestre botn er der vildt og øde. Toppen i
Kaldbæk-botns bund er kaldt Kaldbækronden.
Rondhalsen kaldes Smiubælgens fremspring mod Rondvatn.
De to smaa Krokaatbækbotner har hvert sit tjern og adskilles
ved en lavere østgaaende ryg. Deres sider er skraa, urbelagte.
Rondvatn ligger dybt under Rondslottet og Rondhalsen. Det
er et smalt og mørkt vand, som ligger trangt. Langs østsiden er
der ufarbart, og fjeldet stuper bråt i vandet med vilde former.
Langs vestsiden kan der gaaes i uret, bråt lænde. Henimod
sydenden kommer man op i høiden.
Dette vand med Rondvasdalen skiller, som berørt, den
vestlige gruppe af Rondane fra den østlige, der atter deles ved
Lang-glupdalen.
Langglupdalen, som deler den østlige gruppe af Rondane, er
vild og øde. Den største del af dalen ligger i Kristians amt;
den gaar tvers igjennem selve Rondane. Paa den nordre side
hvælver sig urer opover mod Høgrond, medens Digerrond ligger
med steilt afskaarne, skredfurede sider øverst i dalen; paa den
anden side ligger Rondvashøgdas store halvkreds med botn ved
botn, mørke udhulede kjedler; «etter jøtuner, som hava sett seg
ned i berget og liksom trykt sæte etter seg», siger Vinje.
Fjeldstrækningen mellem Langglupdalen, den mørke Illmanddal
og Rondvatn kaldes Rondvashøgda, og den ligger paa grændsen
mellem Lille-Elvedalen og Dovre med Sel. Det er Rondanes høieste
del. Den sydlige top har fra gammel tid i Atnedalen hedt
Stor-ronden; i senere tid er navnet Vinjeronden benyttet. Den nord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
