- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
75

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NATURLIG BESKAFFENHED.

75

ligste top kaldes Rondslottet, 2176 m. høi. Dette er den høieste
top af Rondane, og den er givet navnet Rondslottet af læge
Harald Graff. En svær, glatvægget botn gaar ind mellem
Rondslottet, Storronden og en fra denne mod Langglupen fremskydende
ryg; den kaldes i Atnedalen Storbotn (ogsaa Nordre botn og Indre
botn). Inderst ligger et grønt tjern. Mod denne botn gaar en
grundere, skraavægget botn ind fra det vestlige af Illmanddalen.
Den kaldes Rondhullet (ogsaa Langhullet). Slottet bestiges let fra
Langglupdalen.

Den store botn under Storronden længere ud i Langglupbotn
kaldes Langbotn (Søre botn eller Ytre botn).

Paa sydsiden af Rondvashøgda er kun en ubetydelig botn
med et tjern mellem Storronden og Stor-Sulten, den kaldes
Veltbotn.

Storronden bestiges let fra Illmanddalen. Fra toppen er der
svære stup ned i de to botner. Styggebotn er næsten utilgjængelig
og gaar ind høit oppe i Rondslottet over Rondvatns nordende.

Fra Rondslottet sees Jotunfjeldene, sydligst toppene mellem
Bygdin og Gjendin, Kalvaahøgda, Tjernhulstind og Knutshulstind,
Besshø, Tjukningssuen, Nautgarstind og Stornubben,
Memuru-tinderne, Veotinderne og Veobræen, Leirhø og Glittertinds lange
ryg og dens hvide top, Jostedalsbræens nordligste udløbere,
Hest-bræpiggene, Holaabræen, Sikkeisbræen og nordligst Skridulaupens
skinnende hvide runding, Bøverdalens skar og nord herfor de
store bræer mellem Ottadalen, Sogn og Nordfjord.

Strækningen nord for Langglupen tilhører for størstedelen
Lille-Elvedalen herred.

Digerronden ligger paa grændsen af Dovre. Fjeldene her reiser
sig op fra Stor-Sulten og har 4 toppe, Høgrond, 2112 m., Vestre
og Østre Midtrond og Digerrond, 2 012 m. Høgrond bestiges let
baade fra Musvolsæter og Døraasæter; den er opvardet tiltops.

Ildmanddalen er vild og uhyggelig. Der er noksaa ulændt,
men ikke vanskeligt at komme frem.

En botn, Vidalsbotn, ligger mellem Digerrond og Vestre
Midtrond, og Myllingdalsbotn ligger mellem Høgrond og Vestre
Midtrond. Paa sydsiden ligger Gælinbotn eller «Botn bag i Rondi»
mellem Digerrond og Vestre Midtrond.

Vinje skriver om Rondane:

«Up fraa Furusjøen gjenom ein dal ser du eit litet
maka-laust stykke af Rundane med toppar og tindar og dalar og
kvervestaup imillom. Og fraa Mysusætre ei halv mil lenger nord
og ei god mil sunnanfor Formokampen der beint ei mil up fraa
Moen i Sel gjenom den ville Uledalen der ser du fraa Trammen
ned mot dalen eit fagert syn af det vestre Rundeknippe med ein
af dei største boltane, som heiter «Smidubelgen» lengst framme,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free