Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•76
KRISTIANS AMT.
og so «Smedhamaren». Naar raorgontoka driv af og der er
komen nattsnjo nedetter desse kilar liksom med kongen der
attpaa — slikt som ein sundagsmorgon i sumar — so er det
ikke til at fortelja dette synet med solskin paa mot den blaae
himil. Der paa Mysusætre er best at vera og derifraa gjera sine
utflugter, naar du vil sjaa Rundane fraa vestsida. Naar du kjem
der straks up paa Skarvet, so ser du austover den fine Rundefly
baade nørdre og søndre Rundeknippet og inigjenom dalen ved
Rundehalsen og Rundevatnet, som skiler deim aat. Det vestre
men litt lægre knippe er herifraa det mest yndefulle, men det
ser meir svarvad og utslitet ut. Taggane standa atter som pipor
i bein af ein morknad kjempekropp. Rundvatshøgda paa
sud-austsida er derimot meir klumputte og sterk med svarte fælande
botnar og utraaser. So ser du in i glupen Digerrund, men korkje
toppen af denne eller den rette storknlten kan du sjaa herifraa.
Der paa den sida burtover flye er fyrst Illmannhø (5 550 fot),
som me vaaro uppaa. So Illmanndalen austimillom den og
Rundvatshøgda, som skal vera nokotnær den hægste. Den heve
tvo greiner og stupar af aust mot Atnesjøen med breide barmar,
og der heiter Svulte. Og imillom denne og Diger- og Storerunden
ligg Lang-Glupen.»
Jotunfjeldene.
Jotunfjeldene før og nu. Det heder, at Keilhau og Boeck
har opdaget Jotunfjeldene paa deres reise i 1820, og dette er
forsaavidt rigtig, som det var ved beretningen fra denne reise,
at kundskaben om disse mærkelige fjelde blev almenhedens eie.
Keilhau gav disse fjelde navnet Jotunfjeldene og erkjendte deres
bergart som forskjellig fra de omgivende fjeldes. Men oldfundene
viser, at disse egne har været gjennemstreifet af jægere allerede
saa tidlig som i stenalderen, og fjeldfund fra yngre jernalder er
ikke faa fra Jotunfjeldene og deres nærmeste omgivelser. Helt
ukjendte var heller ikke disse fjelde i det 18de og først i det
19de aarhundrede. Men kjendskabet var meget overfladisk før
Keilhaus beretning.
I 1850—1860 begyndte Jotunfjeldene at blive besøgt af
enkelte turister, og nu søger aarlig strømmen af reisende til denne
egn, hvortil adgangen er blevet let ved jernbaner, automobiler og
motorbaade.
De oldfund, som viser, at Jotunfjeldene har været kjendt af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
