Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•80
KRISTIANS AMT.
at veidemændene ikke alene har drevet jagt, men ogsaa fiskeri.
Gravfundet fra yngre jernalder fra Griningsdalskampen nær
Sjo-dalsvatn synes at antyde, at her har været en fast bebyggelse i
Griningsdalen, thi man førte vel neppe tilfjelds sværd, øks, pile,
spyd, ildjern, hammer, bryne, ske, høvljern, ten og broncespænder
for at lægge dem ned i graven hos en mand, der døde i vilde
fjeldet. Men at de folk, som i yngre jernalder boede i
Griningsdalen, har udnyttet fiskevandene, er selvsagt.
Den maade, hvorpaa fjeldene mellem Gudbrandsdalen og
Valdres omtales af ældre skribenter, viser, at man har havt
kjendskab til, at de var meget høie. Peder Claussøn skriveri 1632:
«vestenfor Gudbrandsdalen ligge forferdelige høye fjeld og
klipper».
Da Fredrik III i 1726 vilde sælge almenningerne og
fiskevandene ved auktion, opføres i auktionsforretningen Gjendin med
en skyld af Vt skind, saa vandet var paa hin tid kjendt og
brugt af fiskere og skyldsat.
I Valdresia reserata, som er forfattet af Herman Ruge, præst
til Slidre fra 1737 til 1763, omtales fjeldene mellem Valdres og
Gudbrandsdalen saaledes:
«Saa maa ei heller her glemmes Flyenfjeldet, et fjeld ovenpaa
fjeldene imellem Gudbrandsdalen og Valdres, hvor passagen falder
fra Valdres over fjeldet ved gaarden Betto. Det er meget høit,
en mil langt, og Gud hjælpe den, som kommer paa det i
snedrev eller tykt veirligt: han maa regne det for en særdeles Guds
forsyns gjerning, at han bær sit liv derfra som et bytte.»
Øyen anfører, at paa C. J. Pontoppidans kart over det sydlige
Norge af 1785, til hvilket var benyttet det af den geografiske
opmaaling fra 1773 til 1785 samlede materiale, er «Espedals V.,
Bray V., Olstappen V., Vinstra Elv, Skagen Field, Hums V., Tesse V.,
Visdal Elv, Sogne Field, desuden Siøa Elv løbende fra Giende V.
og med vei fra Lom til For tun langs Bæver Elv, som kommer
fra Syre V.». Pontoppidan har ogsaa givet endel oplysninger til
dette kart, som bidrager til at vise, hvad kjendskab man da havde
til denne fjeld strækning. Et kortere uddrag vedføies:
«Sønden-for Langfjeldet vedvarer Sognefjeldet, som er den del af
hovedstrækningen, som ligger mellem Sogn og Gudbrandsdalen, og
grændser mod vest til Justedalen samt Ä.ardals- og Lysterfjorden,
mod nordøst til Lom i Gudbrandsdalen, hvor det kaldes
Lom-Fjeld. — — — Søndenfor Bæver-elven støder en meget stor og
vidtløftig fjeldstrækning til Sogne-fjeldet, som udbreder sig mod
øst og sydøst imellem Gudbrandsdalen og Valdres indtil Ote-vand,
Lougen-elv og Vinster-vandene, samt indtil Dokka og Etne-elvene.
Det høieste af denne fjeldtragt nordenfor Valders kaldes i
almindelighed Skagen.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
