Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOTUNFJELDENE.
81
Videre heder det, at «Vinstra-elven kommer fra endel vande
paa fjeldene mod vest, som kaldes Vinster-vandene (iblandt disse
vande skal være Strøms-vand, Boygde-vandet og Øyung-vand), gaar
igjennem Slangs-vand til Olstappen-vand, som fra sydøst har
tilløb fra Espedals-vand og Bray-vandet». Om Hums-vand
bemærker han, at «dette vand paa et andet mig forekommet kart
er anført nord for Vinstra-elven nnder navn af Heimdalsvandet».
Hiorthøys beskrivelse over Gudbrandsdalen, som udkom i aarene
1785 og 1786, er ledsaget af et «Kort over Gudbrandsdalens
Provstie og Fogderie afdelet i sine Kirke-Sogner, forfærdiget og tegnet af
S. Arentz», og paa dette kart findes Espedals Vand, Olstappen Vand,
Slangen Vand, Vinster Vandene, Øyungen Vand, Strøm Vand, Bøygde
Vand, Heimdalens Vand, Gende Vand, Tessa Vand, Sogn Field,
desuden fører langs Bever-Elv en vei fra Fortun.
Hiorthøy omtaler i sin beskrivelse af Gudbrandsdalen af 1785,
at «Gudbrandsdalen adskilles fra Bergens Stift ved de saakaldede
Nord-Fieide og Sogne-Fjeld, hvilke alle kaldes Bræe-Fjeldene eller
Lang-Fjeldene, paa hvilke der til alle Tider om Aaret findes
Snee-Bræer». Hiorthøy havde selv i 1779 reist baade veien til
Nordfjord og til Lyster og omtaler, at der fra Nordfjord føres
heste, kvæg, fedevarer, purkeskind og bastetaug til Lom,
Vaage-bro og Dovrebro, hvor der holdes som et marked ved St.
Hansdags tider.
Botanikeren Martin Vahl reiste i 1787 og siger, at han «tog
veien over et af de maaske mest vilde fjelde i Norge, som man
giver navn af Sognefjeldene. Øverst paa disse var mere tegn
til vinter end til sommer».
Leopold von Buch besteg den 16de august 1806 Suletind ved
Nystuen, 1 720 m. høi; fra Suletind sees en stor mængde af
Jotunfjeldenes tinder, Yngvar Nielson angiver omtrent 100. Von
Buch bemærker imidlertid kun, at nordlig for dalen ligeoverfor
Suletind, er en række af fjelde, som endnu er bedækket med
dyb sne, og sandsynligvis ogsaa hele aaret rundt. Hine fjelde,
henimod Aardals fjelde, kan vel være noget høiere end Suletind,
men ikke meget, vel neppe mere end 200 til 300 fod.
Han synes saaledes paa sin reise ikke at have faaet
nævneværdigt kjendskab til den store gruppe af gabbrofjelde, som senere
fik navn af Jotunfjeldene, uagtet han synes at have seet nogle
af toppene fra Suletind.
Vargas Bedemar, som reiste her i Norge 1810—14, og som
drog over Sognefjeld, omtaler Horungerne, Smørstabben og bræen
der, fra hvilken Bøvra kommer. Bedemar beskriver sin reise;
han gik fra Eide og Optun i Lyster over Sognefjeld til
Bøvertun-sæteren. Man kunde gjøre turen paa en dag, men den krævede
mangeslags forberedelser, da man ikke traf folk paa hele veien,
6 — Kristians amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
