Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOTUNFJELDENE.
89
3. Tyin tilhører dels Valdres, dels Sogn. Denne 2 mil
lange og meget brede sjø begynder 1U mil vestenfor Bygdin og
ender 3 mil i nordnordvest fra Nystuen paa Filefjeld, med udløb
i Aardal. Tyin ligger omtrent paa samme høide som Bygdin, er
fiskerig, og dens bredder har skjønne græsgange. I høidalene
omkring disse sjøer opholder sig talrige flokke af rensdyr,
lemæ-nerne har ogsaa der sit sande hjem. Naar man hertil lægger en
enkelt bjørn og vielfrassen samt meget faa fugle, saa findes der
neppe flere vilde dyr i de trakter.
Til disse afbrudte, foreløbige notiser føies en kort beretning
om en reise, som indsenderen i selskab med student * i dette
aars sommer foretog i vor forehavende fjeldegn.
Reise mellem høifjeldene fra Valdres til Sogn.
Efter at have anvendt det .meste af juli maaned paa den lavere
fjeldstrækning mellem Hallingdal og Valdres, udrustede vi os
endelig fra hovedkvarteret i Slidre til at tage op mellem de hoie
fjelde paa nordsiden af dalen Valdres henimod Gudbrandsdalen.
Fra Olberg i Slidre, fra Sultind paa Filefjeld og fra mange andre
høie punkter havde vi alt længe seet Horungtindernes og
Galde-bergknausernes pyramider og Mugnafjeldets sneflader i det fjerne
nord og længtes inderlig efter at komme op imellem disse vilde,
ubekjendte trakter. Nu var da endelig sneen afgaaet saa meget,
at vor bagage, som skulde føres paa kløv, kunde komme frem.
En gammel, erfaren rensdyrskytter var den tredje person i
reiseselskabet. Man maa til en saadan tur være vel forsynet med
klæder, levnetsmidler og det nødvendige husgeraad; thi det
indtraf virkelig, at vi i flere dage ikke traf mennesker. Halvanden
mil fra kongeveien i Valdres, i Hurum auneks til Vang, forlod
vi Skreberg, den sidste gaard i Akershus stift, for først igjen at
se faste menneskeboliger i Aardal, 11 mil fra Skreberg.
Rauhor-net, ligeoverfor denne gaard, har kobberleier af ringe værdi; man
bragte mig og et stykke blende derfra. En halv mil i nord for
Rauhorn hæver Bitihorn sig til en høide af 5000 franske fod
over havet. Det har en umaadelig synskreds, især henover de
østlige og sydlige lavere bjergstrækninger. I vest og nord ser man
utallige horn og tinder, fjernt og nær, enkelte og sammenhobede,
under mangfoldige skikkelser. Fra Mugnafjeldets sneflader glider
øiet ned i Bygdin, hvis vand man ser at løbe ud i den nære sjø
Vinstern. Bitihornet har skrækkelige præcipicer mod øst, og er
selv et af de østligste punkter i den samling af alper, som
strækker sig hen til Sogn, og som udelukkende bestaar af syenit. Min
reisefælle botaniserede med særdeles held paa og omkring
Bitihornet. Ranunculus glacialis vokser lige til det øverste. Hødn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
