- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
88

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•88

KRISTIANS AMT.

ilinger er saa ubestemte og udhæver sig saa lidet, at de ingenlunde
berettiger til at antage nogen fra nord mod syd løbende
hoved-kjede, hvoraf de andre skulde være grene. Her eksisterer altsaa
Langfjeldene i virkeligheden ligesaa lidt som nogen af indbyggerne
kjender dette navn, og det er ikke usandsynligt, at det samme,
paa den hele lange linje ned til Kristiansands stift, er tilfældet
med Langfjeldene, som jeg vover at anse for indbildte.
Hovedrækken i vort forehavende terra incognita turde være den, som
danner grændsen mellem Valdres og Gudbrandsdalen, og paa
vestsiden sænker sig mellem Lyster og Aardal, ligesom den i «st
afbrydes paa en milevid fjeldslette, som valdreserne kalder «flye»
(Nordre Vinster-flye og Bygdis-flye). Denne centralsamling af
fjelde er i Sogn og Valdres tildels bekjendt under navn af
Horung-tinderne, Galdebergknauserne, Torfinstinderne og Mugnafjeld, men
en stor del er aldeles ubekjendt. Iblandt de mægtige grupper
opstiger toppe, der i høide neppe staar tilbage for Snehætten paa
Dovre; ja der er grundet formodning om, at landets høieste
punkter dølger sig mellem denne frygtelige egns evige sne- og
ismasser. Endnu blot i sine udkanter stiger Mugnafjeldet til 6750
fod, og Skagastølens tinder hæver sig mere end 7000 franske fod
over havfladen; og en saadan høide naar disse tinder paa mindre
end halvanden mils afstand fra sjøen; Sognefjorden beskyller
saagodtsom deres fødder. Blandt de mangfoldige vande i denne
egn fortjener at bemærkes :

1. Bygdin, der strækker sig 3-—4 mil fra vest mod øst paa
sydsiden af den omtalte centralrække og tilhører Vang i Valdres.
Den ligger efter et middeltal af flere maalinger 3400 franske
fod over havet, og enkelte snefonner, som ikke borttør i den
hedeste sommer, stiger fra de bratte fjeldsider lige ned til dens
vand. Ikke desto mindre har denne høitbeliggende sjø, især paa
nordsiden, meget græsrige strandbredder. Disse herlige
græsgange benyttes 3—4 maaneder om sommeren af slagtehandlerne,
som her feder flere hundrede stykker kvæg. Men træer findes
ikke omkring Bygdin; de elendige hytter eller boder, som de
kaldes, hvori kreaturernes vogtere opholder sig, bygges af løse
stene og torv. Bygdins vand, hvoraf meget er optøet gletscher-is,
flyder gjennem en række af betydelige sjøer ud i Gudbrandsdalens
hovedelv, Laagen.

2. Gjendevandet (Gjendin) løber paa nordsiden af hin
fjeldrække omtrent parallel med Bygdin. Dets speil ligger under
birkens vegetationslinje, altsaa lavere end Bygdin, dog neppe
mindre end 3000 fod. Indsenderen, som ikke selv har været der,
formoder, at gudbrandsdølerne har sætre paa dets bredder eller
idetmindste havnegange (fælægre) af samme beskaffenhed som
ved Bygdin.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free