- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
91

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JOTUNFJELDENE.

91

her viser den sig ikke længere som en spids, men afstumpet og
paa nordsiden sammenhængende med det høiere Mugnafjeld. Saa
følger Torfinstinderne, som danner en fuldkommen kam. Mellem
dem og Galdeberg trænger Langsidalen sig ned til Bygdin, og
nu bliver denne sjøs bredder saa steile under Galdeberg, at man
ikke længer kan følge dem. Op igjennem Langsidalen kom vi
først ned til stranden igjen efter en meget besværlig vandring i
halvoptøet sne. Veien maatte lægges over selve Galdeberg og var
den høieste, vi passerede med bagagen; en barometerobservation
angav 4747 fod. Dette bjerg er det mægtige fodstykke, hvorpaa
Galdebergknausernes pyramider og kegler taarner sig. Mellem
disse dannes betydelige gletscher. Egnen er yderst vild og
rædsom; men her ved skytterne altid at træffe talrige flokke af rens
dyr. Det var os umuligt at naa Bramboden den aften; vi maatte
derfor overnatte paa stranden under aaben himmel. Rensdyr
skytterne ved under saadanne omstændigheder fortræffelig at hjælpe
sig: med den lille haandøks river de snart sammen et baal af tørre
enebærbuske, slaar ild, sætter paa feltkjedelen, og medens denne
koger, tørrer de sine klæder. Vi maatte ogsaa finde os i dette
og tilbragte taaleligen den smukke sommernat i en egn, hvor enkelte
snefonner aldrig ophører.

Den 13de kom vi forbi fælægéret ved Bramboden og satte
over en elv, der formedelst sit gletschervand kaldes Melkedøla.
I nærheden af dens udløb i Bygdin forekommer en fossil, som
maaske turde være nyt. Ikke langt derfra forlader man Bygdin
ved Eidsbod, en ussel jordhytte, som rensdyrskytterne har bygget
omtrent i midtpunktet af sine bedste jagter. Omkring
Rustetjernet og Slottets høidale (Sløttabottadden) streifer dyrene i
hundredetal ; ligesom i den nære Koldedal. Nu havde et tordenveir
adspredt og bortskræmt alle rener fra disse trakter.

Fra Bygdin stiger man over en ubetydelig høide hen til det
store vand Tyin. Dette pas, der, ligesom Filefjeld, deler
Kristianiafjordens og Sognesjøens vasdrag, angaves ved en barometer
observation 3473 fod over havet, altsaa henimod 500 fod høiere
end Smeddalen paa Filefjeld.

Fra Nordre Tybod, som var vort kvarter ved Tyin, foretoges
den 14de juli en udvandring til Koldedalen, som i nærheden af
Tyboden kommer ned til Tyin. Ved saadanne ekskursioner pakker
man sit tøi ned imellem nogle stene og overlader hestene til sig
selv paa en god græsgang; er de forsynede med bjælde, saa
findes de igjen uden vanskelighed.

Koldedalen ligger omtrent 4000 fod over havet og har næsten
ingen vegetation; det er kun moser og de høieste fjeldvækster,
som trodser det haarde klima. Man er omringet af 5—6
faldjøkler; to overordentlig spidse tinder af Horungerne kneiser vældigen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free