Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•92
KRISTIANS AMT.
j det øverste af dalen og ser ned i en sjø, som endnu var belagt
med blaagrønne isflokker. Vi gik op paa den bræ, som ligger
midt for dalens indgang, paa den nordligste side af den lille sjø.
Ovenfor isen er en umaadelig snemasse, hvorpaa man uden
vanskelighed gaar frem. Over disse bræer bliver man næsten altid
var en vis skjælvende bevægelse i luften, lig den, som sees over
en varm ovn eller over jorden, naar der, især om foraaret,
kommer solskin efter regn. Det er sagt, at en mængde varme bliver
fri i nærheden af og helst paa bræerne; uagtet jeg under mange
forskjellige omstændigheder, i klart og tykt veir, baade morgen,
middag og aften, har havt leilighed til at kunne gjøre denne
bemærkning, saa har det dog aldrig lykkedes mig at iagttage nogen
særdeles varmeudvikling paa disse steder, hvor theorien endog
maa postulere det modsatte. Den skjælvende bevægelse i luften
kan maaske ansees for en følge af uddunstningen; det er opløst
sne, luftformigt vand, som opstiger og bølgende søger de høiere,
lettere regioner; det er en operation, som nødvendig maa binde
varme, istedetfor at gjøre den fri. Det er en anden sag, at
sol-straalerne maaske virker noget sterkere paa mennesker og andre
ting, naar de befinder sig paa den hvide sne, end naar de, under
ellers lige omstændigheder, staar paa mørk jord; den høiere
varmegrad, som da fornemmes, forklares lettelig af straalernes
tilbagekasten fra snefladen ; hvilken med sine forskjellige krumninger
og bugter, især naar den er belagt med glat skare, er at anse
som et speil. Imidlertid udfordres flere iagttagelser. Der er mange
ting under solen, siger Shakespeare, hvorom vi ikke finder noget
i vort compendium.
Det lykkedes os at bestige den høie tind, som hæver sin
sorte væg næsten lodret op af sneen om dens fod. Tindens
østlige side forlænger sig omtrent paa den halve høide imod norden;
der bliver præcipicen noget mindre steil, og en smal feldspatgang
forskaffer det eneste mulige sted til opgangen. Smaa bække risler
overalt ned fra de i høiden udoverhængende snekaver; vandet
randt os bestandig ned i ærmene, naar vi skulde tage fat i de
fremspringende stene og rifter for at trække os op. Jeg feiler
neppe meget ved at anslaa den væg, opad hvilken vi steg i
feld-spatgangens kløft, til 800 fod lodret over bræen. Naar man med
stor fare er kommet fra den faste klippe ind paa det udstikkende
snetag, saa er veien ikke længere farlig opad tindens bagside.
Toppen er øverst af faa skridts omfang og har et yderst forrevet
udseende; det er vanskeligt at finde det faste fjeld (anstehendes
Gestein); thi endog det høieste punkt ligner en sammenkastet
stenhob. Det er lynilden, som saaledes sprænger disse toppe.
Ved at kaste en sten faa alen ud fra os, faldt den uden at støde
an lige ned paa bræen, og vi talte, fra det øieblik den begyndte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
