Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•94
KRISTIANS AMT.
naar de opskræmmes af tordenens brag. Ogsaa herfra ser man
en mængde is- og snebræer.
Fra Fortun gaar over Helgedalen en god vei til Lom i
Gudbrandsdalen; dens vedligehold foraarsager en besynderlig strid
blandt almuen i Sogn og Valdre». Der er en betydelig
strækning, hvorigjennem veien løber, og nu procederede de om denne
strækning, ikke for at komme i besiddelse af den, men for at
blive den kvit.
Saaledes havde vi da gjennemskaaret den store fjeldega og
naaede bygderne i Sogn. Nu fortsattes reisen gjennem Lyster,
Jostedalen og Lom, indtil vi igjen kom ind i dets østlige gebeter
mellem Gudbrandsdalen og Valdres. Fra Sjodalen ved
begyndelsen af Flyet ser man Mugnafjeldets nordside, bedækket med sne
og is, og mellem endnu steilere fjelde end ved Bygdin naar øiet
hen til Gjendevandet. Forbi Bitihornet kom vi ned i Hegge
anneks til Slidre. Her findes den sjeldne anatase (octoédrit) i
nærheden af gaarden Dale.
Fra Slidre gik reisen skyndsomst tilbage til Kristiania.»
Om oprindelsen af navnet Jotunfjeldene anfører prof. Lundh
i en anmærkning til Keilhaus «Om de skandinaviske formationers
anden suite» i «Magazin for Naturvidenskaben» 1823: «Det var
forfatteren af denne afhandling, som i selskab med en af vort
universitets udmærkede studerende, stud. med. Chr. Boeck, i oven
nævnte sommer foretog den vandring, paa hvilken disse fjelde
opdagedes. Han har her ikke tillagt dem noget særegent navn,
men tidligere har han for sine og de norske fjeldes venner
fore-slaaet benævnelsen Jotunfjeldene (Riesengebirge). Vore geografier,
som overalt om Langfjeldene angiver adskillig feilagtig, nævner
ikke den her omhandlede fjeldsamling, der rimeligvis inden sin
vidtløftige grændse favner vort fædrelands høieste punkter; her
vises derimod dens selvstændighed saa meget tydeligere, da den
udgjør en egen, bestemt markeret formation paa de ældste
skifer-bjerge. Dette maa være tilstrækkelig grund til at antage for dem
et nyt, fælles navn; det her anførte synes gjenstanden værdigt
og stemmende med sproget og brugen, ligesom det allerede har
erholdt en vis offentlighed, da det ikke alene er benyttet af
indenlandske reisende, der har besøgt denne mærkelige fjeldegn, men
ogsaa senere findes brugt af dr. Naumann fra Dresden i de
foreløbige efterretninger, han i «Giltbergs annaler» (5 og 6 st. 1822)
og i «Okens Isis» (6 h. 1822) har meddelt om de norske
sne-fjelde. Ogsaa endnu sydligere høider, saasom Nøsékamp,Grønsen
d-knippen og Skogshorn kan maaske, især med hensyn til
hergforma-tionerne, henregnes hertil.»
Keilhau og Boeck ledsagedes paa sin reise af Ole TJrden fra
Slidre. Det fjeld, som Keilhau kalder Mugnafjeld, og som de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
