Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOTUNFJELDENE.
95
besteg, er Kalvaahøgda, 2 182 m. høi; han ytrer, at han ikke tør
«afgjøre, om det punkt, de naaede, er det høieste paa Mugnafjeldet.
Saa jevnt det stiger op fra Bygdin, saa steilt er det afstyrtet
mod norden; græsselige præcipicer indslutter der en gyselig dal».
Emanuel Mohn antog, at det bestegne punkt laa i sydøst fra
Leirungsbotnen og rimeligvis var det høieste paa Kalvaahøgda,
og denne antagelses rigtighed bekræftes efter Øyen ved Keilhaus
skisse: «Udsigt mod nordvest fra Mugnafjeld». (Erindring af
fjeldreisen i 1820).
Paa universitetsbibliotheket findes sammen med «Erindring
af fjeldreisen i 1820» en skisse, hvorpaa der med Keilhaus skrift
er anført: «Punkt af Mugnafjeld, som er maalt af os», det viser
sig at være et punkt noget øst for «høieste punkt af Mugnafjeld,
hvorpaa sigtelinjerne er tagne af Keilhau», som er paaført med
samme haandskrift. Det er denne skisse, der forstørret og
koloreret er indtaget som Mugnafjeld i Carpelan : Vues Norvegiennes,
Cahier II (plancheverket).
14de juli besteges Koldedalstinden af Keilhau, Boeck og Ole
Urden (cfr. Erindring af fjeldreisen i 1820). Keilhau beskriver
denne tind (se ovenfor pag. 92).
Paa en skisse paa universitetsbibliotheket mærket
«Koldedalen den 14de juli 1820» er denne tind efter P. A. Øyen
afmærket med Keilhaus skrift som «Koldedalstinden besteget af
K. B.». Det er denne tind, som Vinje senere foreslog at kalde
Falketind, et navn, som er kommet i brug.
Vinje skriver:
Den svarte tind med nebben sin i bugt
er falken lik, som voggar seg til flugt;
i bringa kvite flekk er spettad inn,
og difyr verd han kailad Falkatind.
At det var denne tind, Boeck og Keilhau besteg, har en
senere bestigning bekræftet (Den norske turistforenings aarbog
1878, pag. 14).
De skisser af Keilhau (Erindring af fjeldreisen i 1820.
Tilegnet min ven Boeck. Kristiania 1820), som opbevares paa
universitetsbibliotheket, er som af Øyen anført:
Vignette. Stordalen.
Udsigt mod nordvest fra Grønsendknippen.
Udsigt fra Slettefjeld mod nord.
Bygdin.
Udsigt mod nordvest fra Mugnafjeld.
Koldedalen.
Horungrækken fra en top i Koldedalen.
Desuden findes endel mindre «vuer», tegnede dels af Keilhau
og dels af Boeck, foruden et par skisser af W. Carpelan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
