- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
111

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JOTUNFJELDENE.

111

svulmede hurtig op til stor flom og rev bort broen, som den
førte helt hen mod Bygdins anden strand; nogle faa dage efter
var Mjølkedøla, som den ellers pleier at være. Senere i august
var vandet meget udtømt, saa den lodrette afstand fra bandet,
1466 m. o. h., til øvre del af Øvre Mjølkedalsvatn, 1438 m.o. h.,
var 28 m. I slutningen af august 1903 havde elven afløb over
bandet til Øvre Mjølkedalen, men derimod ikke i 1904.
Sommeren 1905 fandt sted et nyt udbrud, idet Mjølkedøla voksede
saaledes uden noget varsel, at broerne blev skyllet ned til
Bygdin.’

Y. Nielsen nævner laup fra Mjølkedøla i 1879, 1894 og 1897.

I høide med halsen eller skaret er der ved Øvre
Mjølkedalsvatn en skarpt udpræget linje, der tegner sig rundt bækkenet.
Nedenfor denne linje gjør fjeldgrunden indtryk af at være nys
blotlagt; ovenfor er fjeldgrunden mørk mos- og lavgroet. I høide
med halsen og lavere ned er der terrasser.

Øvre Mjølkedalsvatn med sine svømmende isblokke og steile
klippebredder har vilde omgivelser. Uranosbræens to udløbere
i Mjølkedalen har begge i en afstand af 100—200 m. nedenfor
brækanten bueformede endemoræner, indenfor hvilke
plantevæksten er høist sparsom, medens der udenfor optræder de
almindelige fjeldplanter, og begge to har de ved nedre del
sidemoræner. Ved den vestlige arm kunde det med skuringsstriber
forsynede faste fjeld følges helt ind til iskanten. De to
Mjølke-dalsbræer skilles ved en midtmoræne, der kommer tilsyne ved
den nedre kant.

Amtskartet angiver Fleskenostinden som grændsefjeld, og at
Vang, Aardal og Lyster herreder støder sammen her, men
Fleskenostinden ligger vistnok helt i Nordre Bergenhus amt.

Fleskenostinden, der ligger paa vestsiden af Uradalsvatn, er
steil og gold, dækket af ur og sne; den naar en høide af 1 752
m. o. h. og ligger 9 km. nordnordvest for Tyins nordende. Fra
Fleskenostinden strækker sig mod syd en 5 km. lang bræ.

Koldedøla, der falder ud i Tyin, er paa en strækning
grændseelv mellem Vang og Aardal.

Uranostind er vistnok grændsefjeldet mellem Vang, Aardal og
Lyster. Uranostinden naar en høide af 2143 m. o. h.
Uranostind er det høieste punkt af Uranosi mellem Skogadalen og
Ura-dalen i Lyster. En nos, i bestemt form nosi, i Valdres udtalt
nøse, er et fjeld af bredere og rundere form og bruges særlig i
betydningen af et fremspring, en bred ryg eller skulder, der
tjener som underlag for en eller flere tinder. Ordet, som er
meget hyppig brugt i Indre Sogn, tildels ogsaa i de øverste dele
af Valdres og Hallingdal og enkelte andre steder, svarer i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free