- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
112

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•112 KRISTIANS AMT.

sin betydning til det gudbrandsdalske hø eller aksel. Rundt
omkring Horungtinderne ligger hele tolv noser, og omkring
Fana-raaken fire. Af alle de sognske noser er ingen mærkeligere end
de fem lange og høie noser, som med bratte vægge hæver sig
med én gang over 600 m. ret op fra fladen over Utladalen og
derfra, skilt ved mellemliggende længdedale, fortsætter med
langsom og regelmæssig stigning indtil 5 km. østover mod tinderne.
Af disse noser er Uranosi igjen den eiendommeligste.
Fleske-nosi er meget lavere. Uranosi er lang, meget høi, jevn, bred
og bråt, saa bråt, at den fra Uradalen ikke kan bestiges. Den
er 5 km. i en bue mod sydøst og syd helt til Koldenosi, som
atter fortsætter den samme ryg 5 km. næsten til nordenden af
Tyin. Den hele ryg eller nos er 15 km. lang. Men paa de
midterste 5 km. er der i nosen gravet ud en botn fra vestsiden,
og den brede nos med den hvælvede overflade og de
regelmæssige sider afløses af en smal og skarp eg med en botn under.
Randen paa denne eg er ikke jevn som nosen; den hæver sig
i tinder og sænker sig i fordybninger. Uranostinden ligger i
midten og har to lavere tinder paa hver side af sig. Naar
denne eg sees paalangs, som fra Maalnes fælæger ved Tyin, ser
tinderne meget skarpe ud. Fra øst ser Uranostinden derimod
bred og lidet anseelig ud, ligesaa fra vest, noget bredere fra nord.
Botnstupet ser man godt fra Uradalsmulen. Den smukkeste
oversigt over den store bræ med Uranostind, Mjølkepiggerne og
Lang-skavlen er der fra Moseryggen ved overgangen fra
Steinbu-sjøen til Tyin.

Fra Uranostinden ned i botnen er der et grufuldt stup,
mere overvældende end stupene til botner i Glittertind eller mod
Leirungsbotn og botn i Knutshulstind. Mohn anslaar stupet ned
i botnen i Uranostinden til opimod 800 m.

Uranostind ligger nogenlunde frit paa grændsen mellem de
vestlige og østlige Jotunfjelde, og udsigten her er derfor ei alene vid
og vakker, men ogsaa oplysende i geografisk henseende, idet
tinderne omkring grupperer sig godt; man ser den ene
parallelt-løbende eg bag den anden, og tinderne hæver sig i rader
oven-p;ia eggene. Den nærmeste eg er Skogadalsnosi, Mjølkedalstind,
Grashorungen og Høgbrothøgda og Gravarfjeld; den strækker sig
lige fra Utladalen til Bygdin. Bag den ligger den lange og
skarpe Raudalseg med 6 næsten lige høie tinder med næsten lige
store mellemrum. Den tredje eg er den kortere Skardalseg, som
i syd hæver sig i Skardalstind. Til venstre ligger Kirken og den
vestlige Uladalstind, den sidste med et høist eiendommelig
udseende, lidt længere bag. Den fjerde og bagerste eg er endelig
Heilstuguhø og Semmelhulstind, den første med tre mindre og to meget
høie tinder. Glittertind skimtes. Til venstre for Heilstuguhø staar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free