Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOTUNFJELDENE.
119
Bunden af gjelet i Svartdalen er trangt, mørkt og lukket.
Mod øst taarner sig op Knutshulstinderne; til de andre kanter er
høie stup og bratte vægge lige fra elveleiet; kun mod nord er et
trangt gjel, gjennem hvilket Svartdøla trænger sig frem.
Svartdalslierne er bratte, med aur og løse stene.
Fra Svartdalsoksli er en udsigt, hvis vidde er den halve
horisont. Vestfjeldene, fra Gjeldedalstind til Grashorungen, træder
mere tilbage; fjeldene nord for Gjendin, Semmeltind, Memurutind,
Tykningssuen, Nautgarstind og Besshø med Besseggen staar ganske
nær. Midt imellem vest- og østfjeldene ligger tinder, som ikke
sees fra Skinneggen, og som hører til de vakreste i Jotunfjeldene.
I midten staar Mjølkedalstind, som der ligger mellem
Mjølkedals-nosi og Høgbrothøgda og som her fortoner sig sirlig og slank.
Til høire staar to Raudalstinder. Paa siderne staar Grashorungen
og den skarpe Skardalstind med to tinder af Smørstabbens gruppe
længere bag.
Øverst i Turfinsdalen ligger en vild, bråt afskaaret, nøgen
bræ, som vælter sig ned mellem Midsmogtind og Søndre
Svartdals-pig. Svartdalsbræ i Svartdalen er snehvid, idet den bølger ned
høit oppefra mellem begge piggerne og munder ud i et mudret
tjern, paa hvis ytterside den har lagt en stor regelmæssig,
halvrund moræne. Det maa være længe siden, bræen gik saa langt
ned ; thi indenfor er der dannet en ny moræne.
Strækningen øst for Turfinsdøla og Svartdalen og østover til
Valdresflyen tilhører Vaage og Lom herreder.
Øst for Svartdalen ligger en ryg, paa hvilken Knutshulstinden
naar 2341 m. Denne tind har navn efter Knutshullet, en mægtig,
bræfyldt botn, der i vest omgives af Knutshulstindens eg, mod
syd af Leirungstinden, 2294 m., og mod øst af en eg paa vestsiden
af Skarflybræen.
Knutshulsbræens nedre ende ligger omtrent 1400 m. o. h. ;
de omgivende bergvægge gaar næsten sammen ved bræens udløb.
Den botn, som kaldes Knutshullet, er 2V’s km. lang, men kun
600 m. bred, skarpt begrændset af stupbratte fjeldvægge og trang
i sin nedre ende. Selve bræen er paa sin øverste halvdel fladere
og paa sin nederste halvdel brattere end Tjernhulsbræen, og
bækken er større. Langt mærkeligere end Tjernhullet er Knutshullet
ved bergkammen omkring. Her er til alle kanter en eg med
braastup, tinder og dybe skar, der danner eventyrlige former.
Mod øst er denne eg nogenlunde jevn; kun inderst inde hæver
den sig til en virkelig tind. Længere ude bestaar den af en
række knauser, forbundne ved lavere skar, hvor eggen smalner
ind til kun en alens bredde. Inderst inde staar to tinder, skilte
ved et dybt skar. Udadtil sænker de sig i bratte rygge ned mod
Øvre Leirungsdalen; indadtil er botn væggen her tilsyneladende lod-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
