Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOTUNFJELDENE.
123
Tjernhulsbækken faar rende ud. Det er, som man ser, en type
paa en botn. Nedenfor er den bratte, 600 m. høie styrtning
mod Gjendin. Botnens bund er, som berørt, helt dækket af
en eneste bræ, Tjemhulsbræen, som næsten lige fra aabningen
hæver sig jevnt bølgeformet 400 m. op til den indre botnrand.
Knøllen kaldes den ytterste bratte del af den vestlige
botn-væg, der mod vest styrter bråt ned mod en dybt
nedenunder-liggende fonn eller bræ, som ved en høideryg er adskilt fra
Skar-flyen. Det var paa skraaningen mod Skarflyen, ikke paa
Stein-flyen, at renjægeren Jo Gjende satte sin saakaldte «veirsnelda» eller
vindkværn til at skræmme renerne ned fra Tjernhulstind, da han
blev for gammel til at kunne følge efter dem did.
Fjeldet i Tjernhulstinden er sprængt i store stykker af frosten,
saaledes som man jevnlig finder det paa toppen af høie tinder;
dog ikke i den grad som f. eks. paa Nautgarstind. Botnvæggene
er altid mørke, om end stenens farve er tys.
Udsigten fra Tjernhulstind er vid og storslagen. Mod øst i
14 mils afstand sees Søleniind i Rendalen; den er det sædvanlige
landemærke paa den kant. Mod syd ligger Eidsfjeld i Nore i
Numedalen, som sees i 13 mils afstand. Mod sydvest spærres
udsigten af Knutshulstinderne, som fra denne side har vilde og
fantastiske skikkelser. Mod vest og nord sees tind bag tind og
bræ bag bræ i Jotunfjeldene. Herfra, som fra andre tinder i
Jotunheimen, falder Hor ung tinderne i øinene ved sine dristige
former. Af Galdhøpiggen er det kun den øverste kuppe, som rager
op over tindetoppene.
Den østligste af de tre Tjernhulstinder kalder Mohn, som
berørt, Steinflytind, fordi den stiger ret op fra Steinfly bræen, medens
den vestligste tind af ham ansees for den egentlige Tjernhulstind.
Man forstaar ved Tjernhulstinderne, som nævnt, i almindelighed
den hele bjergryg; men Steinflytind passer ganske godt som navn
paa østtoppen. Steinflyen er en jevn skraaning med smaa og stor
ur; den gaar efterhaanden over i Steinflybræen, som dækker den
største del af fladen. Bræen deles ved nogle bare fjeldknauser i
to dele, af hvilke den øverste del er den bratteste og fører lige
bort til foden af Steinfly tinden, der hæver sig antagelig henved
en tusen fod over bræen. Paa nordsiden begrændses denne af
Høgdebrottet, en lang fjeldryg, der ligger langs hele bræen.
Steinflybræen er en jevn og flad bræ, der stiger ganske sagte mod
vest og er uden sprækker.
Fra Steinflytinden sees en skare af Jotunheimens tinder og
tillige langt nedover Valdres og Gudbrandsdalen og til en mængde af
de større vande i øst og syd for tinden.
Fra Høgdebrottet, 2 210 m. høit, strækker sig mod nordøst
Kvasryggen henimod Bukkehammeren, 1900 m., og sydøst for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
