Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•122
KRISTIANS AMT.
Sydøstlig for Steindalsbræ ligger Rasletind, 2 108 m., og
sydøstlig for denne en stor snedækket flade, Raslet. Rasl betyder i
Vang en afsats paa en fjeldside.
Nordligere op mod Leirungsdalens sydside ligger Rauhammeren,
1443 m.
Leirungsdalen gjennemstrømmes af Leirungselven, der kommer
fra Leirungsbræen; dalen gaar først nedover i retning mod
østnordøst, har Rauhammeren paa sydsiden og Svarthammeren paa
nordsiden, bøier saa mod nord forbi Leirungsmyrene, gaar under
Semmelhø, faar retning mod nordvest til Øvre Leirungsvatn,
1 057 m. o. h.; herfra har dalen paa en kort strækning retning
mod nord, hvor den munder ud over Gjendin ved Leirungsboden.
Øst for Skarflybræen ligger Tjernhullet med Tjernhulstinderne,
2 333 m. Tjernhullet er en bræfvldt botn, den har form som et
regelmæssigt æg med den spidse ende mod nord og den butte
ende mod syd. Den er over 2 km. lang og noget over 1 km.
bred, og er rundt omkring omgivet af en sammenhængende
bergramme med meget steile og sorte vægger, hist og her med hvide
snebaand. Denne bergramme er lavest ytterst ude mod nord.
Derfra hæver den sig jevnt opover paa begge sider og naar sit
høieste punkt ved botnens sydlige ende; herfra er en henimod 350 m.
stupbrat styrtning ned mod bræoverfladen. Ved to bratte, men ikke
dybe hak er bergvæggen her delt i tre tinder, af hvilke den
vestligste, som atter har et lidet hak i midten, er den høieste. Det
er efter Mohn den rette Tjernhulstind, 2 368 m. høi. Denne tind
er feilagtig kaldt Skarflytind. Derimod kunde den østligste af
de tre tinder, som kun er ganske lidet lavere end den vestligste,
kaldes Steinflytind, da denne stiger lige op fra Steinflybræen. Mod
vest sænker ryggen vest for Tjernhullet sig jevnt ned mod
Skar-flyen. Skarvflyen er vistnok rigtigere end Skarflyen, men v’en
høres ikke i udtalen. Flyen er bred og har en bråt styrtning
ned mod Leirungsdalen og kan neppe kaldes et skar. Et skarv
betyder efter Ivar Aasen «en nøgen klippe, et bjerg, hvorpaa intet
vokser, især om stenede høider paa fjeldene». Nu er netop denne
fly i modsætning til andre flyer i Jotunheimen, som er
græsbevoksede, paa grund af sin betydelige høide over havet blottet
for al plantevækst; dens bund er, hvor den ikke er dækket af
sne, stenet. Mod syd er der fra Tjernhulstinden bråt ned mod
det sydlige Tjernhul, som munder ud i Øvre Leirungsdal. Mod øst
er der temmelig bråt ned mod Steinflybræen. Fra midten af den
østlige botn væg skyder den smale Kvasryg sig ned mod Vesleløfte,
med Hullet i nord og en mindre, snedækt botn i syd mod
Stein-flyen. Det er denne ryg, som sees fra Sjodalsvatn. Mod nord
gaar botnvæggene næsten sammen, saa at hullet ogsaa paa denne
kant er næsten lukket og ikke har stort større aabning, end at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
