Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•126
KRISTIANS AMT.
Man faar en følelse af gru og skræk, naar man staar i
Tver-bytdalen, ytrer E. Mohn. Mod nordvest ligger den skarpe og
indadbøiede tand, som fra Langskavlen sees til høire for
Storebjørn. Mod sydøst kneiser Stehøtind truende, med styrtende, sorte
vægge, som regnet og taagen gjør endnu sortere. Bag den, lidt
til venstre, staar Kirken, ligeledes tilbagebøiet, som om den ravede,
og mod sydvest løfter Storebjørn sit hoved med en grønlig krave
af høit optaarnede séracs, det vil sige toppe eller pigger af is
mellem sprækker i bræen. Mellem alt dette sorte skvder mægtige
snemasser ned fra alle kanter, den nøgne, styrtende isbræ med
sine hundreder af sprækker svulmer ud i midten, og rundt omkring
ligger mindre, grønlige jøkler isprængte det hvide dække. I
bunden ligger et lysegrønt tjern. Det hele landskab giver billede af
vinterlig vildhed og gru som intet andet jotunlandskab.
Paa østsiden af, Leirdalen kommer ned Ytre Illaa, en ustyrlig
elv. I løbet af kort tid kan den svulme op fra en uanselig bæk
til en rivende strøm; den fører da med sig bræslam, saa aaen
selv og Leira bliver en graa suppe. Begge Illaaerne, hjemre og
ytre, ligger paa begge sider af Ytterdalssætrene. Folk farer mest
paa den vestre side af Leira, hvor der er vei lige til
Bøvertjern-sæter, og bro fører over til Ytterdalssætrene. Lige over
Ytterdalssætrene styrter elven Dumma i prægtigt fald ned over fjeldene.
De bække, som kommer ned fra Dumhø, kaldes Ymersgrøverne.
Dalføret her kaldes Slethavn, og her blev en sæter med
turiststation 1903 ødelagt af sneskred.
I Leirdalen sees ikke selve Galdhøpiggen, kun dens knæer.
Paa Leiras østre side styrter smaa elve ned fra de
udoverhængende bræer, saaledes Storgrovet fra Juvbræen.
I Leirdalen ligger mod vest fire bræer i botner fra syd mod
nord: Storbræ, Vettebræ, Hurrbræ og Høgskriubræ.
Storbræen nær Slethavn i Leirdalen gjennemsættes af en hel
del sprækker. En større midtmoræne kommer fra en i botnen
staaende ryg, «hest». Omtrent 300 m. nedenfor bræen er en
større endemoræne, og langs dennes kant gaar Leira.
Storbræens moræner ordner sig nedenfor bræen i flere
bueformede rækker som endemoræner.
Ved Storbræen ligger endemorænen et langt stykke foran
bræens ende. Ifølge en tradition skal Storbræen for omtrent
hundrede aar siden have naaet omtrent til det sted, hvor nu
den ytterste endemoræne findes. Bræen maa saaledes siden den
tid have minket henimod 300 m.; at afsmeltningen ikke har
været ganske jevn, beviser de nærmere brækanten optrædende
moræner paa det tydeligste. I trin optrædende endemoræner er
hyppige ved Jotunfjeldenes bræer.
Vetlebræen er gjennemsat af en hel del indtil flere meter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
