Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•128
KRISTIANS AMT.
100 til 150 m. lavere. Naar undtages en lavere, fra ryggen
adskilt knaus i vest for sagbladet, sænker bræen sig vestenfor
tinde-ryggen uden afbrydelse jevnt ned mod høiderne, som begrændser
Bøverdalen, og skyder en vældig isarm ned til vandskjellet mellem
Bøverdalen og Vetle Utladalen. Mod sydvest, syd og sydøst
sænker den sig, ligeledes uden afbrydelser, jevnt ned mod de
høider, som omgiver begge Utladalene og Gravdalen, danner et
par jøkler i nordøst for Hillerhø og sender en bråt isarm ned i
Gravdalen ret i øst for den 1 981 m. høie Gravdalstind. Mod øst
er bræen ikke saa sammenhængende. Fra hovedryggen udgaar
nemlig her tverrygge, som omslutter tre store, isolerede isarme,
der sænker sig ned mod Leirdalen. Paa den nordligste af disse
rygge hæver sig den kløftede Storebrætind, paa den mellemste ligger
en bred, rund og klumpet top, og paa den sydligste en liden,
eiendommelig tind. Alle disse tinder maa være betydelig lavere end
rygtinderne; Storebrætind er maalt til 2 009 m. Mellem
Storebjørn og Kniven i vest og den sydligste af tverryggene i øst gaar
en dyb og lukket dal i en høide af 1880 m. mod nord. Paa
den anden side, mod øst, sænker denne dal sig 300 m. nedover
mod den vilde Tverbj’tdal, som begrændses af den nævnte
tver-ryg i nordvest, af sænkningen fra Storebrætind i syd, og i øst
af den kneisende, tilbagebøiede tind, som sees fra Bøvertjernhalsen,
og som vistnok kaldes Stehøtind. Syd for denne, ret vest for
Leirvatn, staar endelig en pyramidal tind, som er maalt til
2 047 m. Her er svære sneflader, smale bjergrygge, 5 store jøkler
foruden adskillige mindre, og mindst 12 tinder, af hvilke de fleste
endnu er uden navn.
Smør stab tinderne er mærkelige seet fra de andre høider og
fjeldtoppe i Jotunheimen. De sees fra mange hold, dog faar man
ikke fra nogen høide samlet oversigt over den hele bræ. Fra
Galdhøpiggen sees kun den østlige skraaning med dens tverrygge
og bræer. Vakre udsigter over tinderne og bræerne langs
Leirdalen faar man fra Bøvertjernhalsen og Kirketjernene og fra flere
steder nede i selve Leirdalen. Smørstabtinderne i al sin
eien-dommelighed sees bedst fra et eller andet sted i syd. Tinderne
staar bag hverandre og antager samtidig former, som hører til
Jotunfjeldenes mærkværdigste.
Smørstabben og tinderne sees paa vandringen over Sognefjeld
fra opstigningen ved Krossbod til nedstigningen ved Herrevasbod.
Den store midtbræ hvælver sig vakkert blaagrøn med sine
hundreder af sprækker nedover mod dalen, og tinderne hæver sig
frit over den snedækkede bræflade til venstre. Den midterste,
spaltede tind kan lignes med en saks, og Mohn har foreslaaet
navnet Saksa for denne tind. Den sydligste tind paa ryggen er
Storebjørn, besteget af Carl Hall 1884. Den gjør fra Sognefjeld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
