- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
129

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JOTUNFJELDENE.

129

•og fra Galdhøpiggen indtryk af at være den høieste tind paa
Smør-stabbræen. Dens høide er paa kartet sat til 7 100 fod (2228 m.);
i kaptein Hertzbergs «høider i Jotunfjeldene» (aarbogen for 1874)
er de «høieste Smørstabtinder» sat til 7 300 fod (2 290 m.).
Omtrent midt mellem Storebjørn og Saksa sees den øverste halvdel
af den noget lavere Kniven.

Fra Smørstabtinderne sees det mægtige Ymesfjeld, Fanaraakens
brede sneflade og Horungknippets tinder og styrtende bræer, videre
Uranostinden, Mjølkedalspiggerne og Raudalstinderne; af de østligere
tinder sees næsten allesammen, ligefra Glittertind til
Kalvaahøgda.

Bøverdalen er dyb og trang, men i den nedre del noksaa tæt
bebygget. Ved Kvamshaugen er en moræne i dalbunden. Der er
mange spor efter jord- og sneskred. Dalen synes fuldstændig at
lukke sig ved Staberget. Om vinteren gaar svære sneskred, og
de store stene i dalbunden vidner om vældige stensprang.
Gjennem den trange Flaaklypa er saavidt plads til vei. Længere frem
aabner dalen sig paany, fremdeles omrammet af høie, tildels
bratte fjelde med eiendommelige former. Galdhø og Storgrovhø
med sne- og isbræer kommer tilsyne. Ved gaardene Suleim
kommer elven Sula ned i et trangt, vildt gjel med fosser og
dybe kulper. Ved gaarden Hoft falder Visa i Bøvra, og veien
gaar over til sydsiden og op til gaarden Røiseim, gammelt kjendt
udgangspunkt for bestigningen af Galdhøpiggen.

Længere op bliver dalen trang, og veien fortsætter gjennem
skaret Røiseimkleiven, og saa udvider den sig atter. En sidevei
tager op til Juvvashytten. Fra Bøverdalen kirke eller Galde kirke
fører veien ind i det trange pas Gadden. Veltjuva kommer ned
fra Juvvatn, og ved Leirbro udmunder Leirdalen i Bøverdalen.

I Bøverdalen gaar bygdevei frem til Høidalsvatn, 657 m. o. h.
En vakker fos, Høifossen, kommer fra Høidalsvatn ned i Bøvra.
Saa ligger i Bøverdalen Bøvertjern og saa Bøvervatn. Dalen faar
her retning ret mod syd til Bøverbræen, hvorfra elven Bøvra
kommer ud. Den kaldes Bøverbræ efter elven, skjønt dens
egentlige navn er Smørstabbræen; det sidste navn bruges ogsaa om
det is- og snefelt, hvorfra denne bræ kommer.

Bøverbræen, allerøverst i Bøverdalen, er kilde for Bøvra, som
kommer ud af en stor og hvælvet grotte, 7 m. bred og 3 m. høi,
bestaaende af ren is med lyseblaa og lysegrønne farver. Det er
vistnok en af de største og regelmæssigste grotter, og der er ikke
nogen anden slig grotte paa bræerne i Jotunfjeldene.

Det vand, som tiner paa bræen, og den aur, som skaves af
berget, kommer ud af denne grotte og danner en velling af
grumset slam, som Bøvra fører med sig. Bøvra er derfor leret
og grumset og optager to andre lerede bræelve. Bøvra er grumset,

9 — Kristians amt I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free