- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
133

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JOTUNFJELDENE.

133

over alle tre Galdhøpiggen den ene høiere end den anden.
Allerede paa høideryggen, henimod 2 000 m., er stor oversigt over
Uladalstinderne, Semmeltind,Heilstuguhø,Leirhø,Skauthø ogKvashø,
hvilken sidste tager sig udmærket ud, endvidere Glitterhø og
Glitter-Rundhø med den skinnende Glittertind imellem sig.

Fra Elvesæter gaard i Bøverdalen kan man og over sæteren
Mytingen gaa til Juvvashytten og derfra til Galdhøpiggen.

Juvvatn paa Galdhøerne ligger i en høide af 1915 m. o. h.
og var anseet for den høiestliggende sjø i Nordeuropa.

I skaret under høieste top af Galdhøpiggen er dog et lidet,
isbelagt og snedækket vand, saa Juvvatn er ikke det høieste vand
i Nordeuropa.

Juvvatn siges at være 40 m. dybt.

Navnet Juvvatn kommer vel af juv, djuv, kløft, forsænkning,
styrtning.

Under opstigningen opover Galdhøerne sees Glittertind tvers
over Visdalen, regelmæssig bygget, helt sneklædt mod nord,
spættet mod syd, med et snehvidt næb øverst paa toppen; lavere
ligger Troldstein-Rundhø.

De ældre bestigere af Galdhøpiggen beretter, at piggen var
dækket af is. Da Stener Sulheim fra Bøverdalen først besteg
Galdhøpiggen i 1850, var hele den øverste top af piggen, hvor
varden nu staar, dækket af et sammenhængende lag af is. I 1855,
da Torgeir Sulheim kom der, var det samme tilfældet; og en stok,
som i 1850 var ladt efter paa toppen, var fastfrossen i isen.
Under de to senere bestigninger, som Torgeir Sulheim foretog,
den sidste i 1858, var toppen fremdeles isdækket.

Om toppen i 1864 skriver Axel Blytt, at den var overalt
bedækket med sne, som ved sin konsistens viste, at den havde
ligget hele sommeren igjennem. Man tør antage, at den altid er
snebedækket, da vi ikke fandt bart fjeld nogetsteds, ytrer han.
I 1868, da Mohn for første gang besteg piggen, var derimod
toppen bar. I en af de 3 mellemliggende somre mellem 1864
og 1868 maa det lag af is eller haard sne, som tidligere har
dækket Galdhøpiggens top, være tinet bort. Senere var toppen
bar, og umiddelbart ved toppen er en liden af Knut Vole bygget
hytte.

Paa Galdhøpiggen var der i høsten 1907 dannet sig en 2 m.
høi snefonn lige ind til varden, og sneen laa halvveis op paa
hyttens dør, saa der maatte en ordentlig sneskufning til, før man
kunde komme ind. Brækuplen synes snart at skulle blive høiere
end selve piggen, beretter Knut Vole september 1907.

Fra Galdhøpiggen ser man kun tind i tind, bræ i bræ, alt
dybere liggende forsvinder; det er kun vidder med vældige
toppe og fjeldrygge, tilsyneladende kastede om hinanden i for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free