Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•132
KRISTIANS AMT.
elve til Visa Gokra, Smiugjela, Grjota, Glitra og Skauta. Leirhø
og Uladalstinderne kommer tilsyne.
Spiterstulen ligger ved elven Spitra, som kommer fra Skauthø;
spitre betyder sprudle, sprøite; efter regn med rigelig
vandtilførsel silrer elven ikke jevnt udover fjeldkanten, men farer stødvis
ud i luften.
Fra Spiterstulen kan bestiges Galdhøpiggen, Glittertind, Leirhø,
Heilstuguhø m. m.
Visdalen har forholdsvis flad dalbund. Mellem Sveilnosi og
Stygghø sees Sveilnosbræ og den store Tveraabræ. I øverste del
af Visdalen sees paa østsiden Leirhø, Heilstuguhullet, Heilstuguhø
og Uladalstinderne, de to sidste paa hver sin side af Uladalen,
samt Semmelhullet og Visbræen. I vest Bukkeholbræen,
Bukkehol-tinderne, Tverbotn og Tverbotnhornene.
Kirkeglupen forbinder Visdalen og Leirdalen. Tverbotnhornene
(Tverbyttinderne) faar her form af en langstrakt, takket kam;
Kirken derimod beholder sin form, fra hvilken kant man end
ser den. I Kirkeglupen er udsigt mod Smørstabtinderne i
nordvest.
Nede i Bøverdalen fra Lom til Røiseim svinger dalen, og
Galdhø reiser sig vældig lige fra dalbunden, men man ser ikke
tinden, den ligger længere tilbage og er 300 m. høiere. Mod
Visdalens øvre del er der vilde jøkler, som naar ned til 1400 m.,
og piggerne bliver her synlige fra selve dalen. Vil man se godt
de graagrønne jøkler, de hvide fonner og de sorte tinder, gaar
man op paa Glitterhø eller Skauthø. I bunden af dalene, om
fjeldets fod, vokser skogen frodig og tæt; furu og birk kravler
sig over knæerne. Høit oppe syd for Røiseim i Bøverdalen
ligger Raubergstuler. med grøn sætervang og med fri udsigt til
tre dybe dale.
Paa ryggen af Ymesfjeld ligger Styggehø og Bukkehø og
Skarstind og begge Kjedeltoppene og andre toppe, som er uden navn.
Omtrent midt paa fjeldet ligger Galdhøpiggerne, et navn, som lidet
passer, da de ikke engang nærmer sig pigformen. Det er den
vestligste top, som paa karter og i bøger kaldes Galdhøpiggen.
I Bøverdalen kaldes den ofte Galdhøtind.
Galdhøpiggen blev tidligere sædvanlig besteget fra Røiseim,
der ligger i Bøverdalen, 166 m. over Vaagevatn eller 528 m. o. h.;
veien gaar over Raubergstulen, ca. 1000 m. o. h., over
Juvvashytten, 1893 m. o. h., og derfra over Styggebræen til
Galdhøpiggen.
Galdhøpiggen bestiges og fra Spiterstulen, den øverste sæter
i Visdalen; man gaar over høiderne og lige mod vest; det er
brattere, men kortere, og man slipper den trættende Styggebræ.
Over nogle bræsnipper og smaa fonner kommer man i række
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
